ForsideNyhederRuller i luften skaber himlens skygader

Ruller i luften skaber himlens skygader

Skygader set fra jorden. Foto Susanne Møller Johansen. Klik for stor version.

'Skygader' er spektakulære set nedefra - og ikke mindst oppefra. Her er forklaringen på fænomenet

Ind imellem - ikke mindst i foråret - oplever vi fænomenet 'skygader'. Nedefra ser vi det som lange rækker af cumulus-skyer, der strækker sig fra horisont til horisont, men først oppefra bliver deres imponerende omfang for alvor synligt.

Ustabil luft

Den 15. marts, hvor satellit-billederne nedenfor er fra, ser vi ingen skyer i luften over Nordsøen, mens den er på vej mod Jylland med vestenvinden. Der er heller ingen skyer de første kilometer fra kysten, men så starter skygaderne og strækker sig hele vejen på tværs af landsdelen og mange steder helt ud over vandet på østsiden. 

Satellitbillede

Foto fra den amerikanske NASA-satellit Soumi NPP kl. 12.19 onsdag den 15. marts 2017. Bemærk skygaderne over Danmark og Sydsverige, der starter lidt inde over land fra vindsiden (vest) og rækker en smule ud over havet i læsiden (øst).

Men hvorfor opstår skygader? Og hvorfor opstår de netop, hvor de gør? Det kan modeludvikler og ph.d. Niels Woetmann Nielsen fra DMI's Forsknings- og Udviklingsafdeling svare på.

"Skygader opstår typisk, når det blæser mere end 10 m/s, og luftmassen over Danmark er ustabil", forklarer Niels Woetmann Nielsen.

I en ustabil luftmasse er der tendens til lodrette bevægelser i tilgift til de vandrette bevægelser, vi normalt kalder vind. En luftmasse kan blive ustabil, hvis den f.eks. varmes op nedefra af en varm overflade - som jord Solen har skinnet på.

"Forklaringen på forløbet af skygaderne den 15. marts var nok, at havvandet fortsat var så koldt, at luften over havet er stabil og lagdelt. Det forhindrer dannelse af skygader. Over land skaber solopvarmning til gengæld en ustabil lagdeling, og de lodrette bevægelser - konvektionen - starter", siger Niels Woetmann Nielsen.

Dynamikken bag skygaderne

Dynamikken bag skygaderne. Grafik Daniel Tyndall, Departmant of Meteorology, University of Utah. Klik for større version.

Skygader set nedefra

Skygader set nedefra. Foto Jonas Raagner. Klik for stor version.

Dyb konvektion

Konvektion er den samme proces, vi ser i en gryde med vand, lige før det koger. Vand stiger op i midten af gryden, hvor det er varmest, og synker ned langs siderne, hvor der er køligere.

"I tilfældet med skygader, organiserer konventionen sig i ruller, som roterer om en horisontal akse", forklarer Niels Woetmann Nielsen.
"Skygader opstår, hvis konvektionen bliver dyb nok til, at der dannes skyer, der hvor to parallelle ruller sender luften til vejrs. De skyfrie bånd er der, hvor rullerne i stedet sender luften ned mod overfladen".

'Dyb konvektion' betyder, at luften stiger så meget til vejrs, at den passerer sit dugpunkt. Den afkøles med andre ord så meget, at en del af den vanddamp, der er i luften, bliver tvunget til kondensere som skydråber.

Som tommelfingerregel afkøles luften 1,0°C pr. 100 meter, den stiger op, når den ikke er mættet med vanddamp, og ca. 0,5°C pr. 100 meter, når den er mættet med vanddamp. Afkølingen skyldes trykfaldet, der får luften til at udvide sig. Forskellen mellem umættet og mættet luft skyldes, at der i den mættede luft opstår skydråber af flydende vand eller krystaller af is. Den proces frigiver varme og mindsker dermed faldet i temperatur.

Zoom af skygaderne fra den amerikanske Terra-satellit

Zoom af skygaderne fra den amerikanske Terra-satellit klokken 11.10 onsdag den 15. marts 2017. Fotoet er 'råt' fra satellitten og indeholder uoprettede 'skævheder'.

© DMI, 26. marts 2017.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Mikrober, planter og permafrost – klimaforandringer truer arkæologiske fund i Grønland

24. september 2020. Klimaforandringerne skader arkæologiske materialer i Grønland. Et varmere klima giver bedre forhold for bakterier, mere plantevækst og mindre permafrost – og det truer bevarelsen af steder med arkæologisk værdi.

Kulderekord på Grønland bekræftet

23. september 2020. Minus 69,6 grader celsius er den koldeste temperatur nogensinde målt på den nordlige halvkugle. Rekorden i Grønland blev sat d. 22. december 1991.

Næstlaveste havis-udbredelse i Arktis

22. september 2020. Det har været smeltende varmt i store områder i Arktis i år, og isudbredelsen for denne sæson ender på en klar andenplads fra bunden. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er der klart mindre havis end i 2007, 2016 og 2019, som ellers har delt andenpladsen indtil nu, mens 2012 fortsat står med den kedelige rekord, som året med mindste isdække i Arktis siden slutningen af 1970’erne.