"Da vi målte onsdag morgen klokken 8, lå der mest sne i Nakskov med 14,0 centimeter", fortæller klimatologen. Snedybder er den eneste meteorologiske måling, der fortsat foretages manuelt.
De 14 centimeter er dog næppe den reelle, maksimale snedybde efter snevejret.
"Temperaturen steg i løbet af natten, og nedbøren gik fra fast til flydende form. Det betyder, at meget af den sne, der faldt, allerede var smeltet, da snedybden blev målt klokken 8", siger klimatologen. Det stemmer godt overens med, at den samlede mængde nedbør omregnet til vand oversteg 30 millimeter. Som en tommelfingerregel går der 1 millimeter vand til 1 centimeter sne.
Samme historie fortæller fotoet nedenfor. Det er taget i Maribo af Vagn Nielsen.