Vinteren var våd og lun
Klimatologerne har kigget alle vinterens tal igennem. Og i store træk var vinteren våd og lun. Faktisk var vinteren den 7. vådeste og den 13. varmeste vinter, vi har målt siden 1874, fortæller seniorklimatolog John Cappelen i sin sæsonberetning.
Vinteren 2014-2015 vil dog formentlig ikke blive husket for sit milde vejr, men derimod for sine markante blæsevejr heriblandt Alexander, Dagmar, Egon og Ole. I alt røg tre af vinterens blæsevejr ind på DMI’s stormliste.
For mange flere detaljer - se klimatologens sæsonberetning.
Landstal vinteren 2014-2015, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2001-2010
Parameter | Vinter 14-15 | Normal 1961-90 | Gennemsnit 2001-10 |
Middeltemperatur | 2,8°C | 0,5°C | 1,9°C |
Nedbørsum | 245 mm | 161 mm | 180 mm |
Soltimesum | 153 timer | 155 timer | 159 timer |
Redaktion Bjarne Siewertsen
2. marts 2015
