Landsdækkende varmebølge, regionale hedebølger og udbredte lokale hedebølger. Sådan lyder det, når klimatologerne gør status på juli måneds brandvarme begyndelse.
Varmebølgen forblev landsdækkende hen over weekenden og toppede om søndagen, hvor 84% af landet var berørt. Dog blev det ikke til en landsdækkende hedebølge i denne omgang, lyder meldingen fra klimatolog Mikael Scharling.
Region København og Nordsjælland registrerede regional hedebølge med 61%, mens de østlige og sydlige regioner - Bornholm, Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster, Fyn og Syd- og Sønderjylland - alle registrerede udbredte lokale hedebølger.