Før sommersolhverv
Ser vi først på solnedgangen før sommersolhverv, så trækker de to forhold i samme retning. Solnedgangen sker senere dag for dag, både fordi dagen bliver længere, og fordi dagen flytter sig fremad.
Ser vi derimod på solopgangen før sommersolhverv, så trækker de to forhold i hver sin retning. Isoleret set betyder den længere og længere dag, at solopgangen sker tidligere. Omvendt forholder det sig med dagen, der ligger senere og senere på døgnet. Den burde isoleret set få solopgangen til at ske senere.
Frem til ca. 3-4 døgn før sommersolhverv er det forlængningen af dagen, der er den dominerende af de to effekter. I de sidste døgn fra ca. den 18. juni sker forlængningen af dagen imidlertid så langsomt, at den anden effekt - at dagen ligger senere og senere på døgnet - tager over. Resultatet er, at Solen har sin tidligste opgang netop den 18. juni. Derefter vender det.
Efter sommersolhverv
Når vi passerer sommersolhverv, bliver dagen - altså perioden fra solopgang til solnedgang - igen kortere. Det får dog først Solen til at begynde at gå tidligere ned omkring den 25. juni. Dagen ligger nemlig fortsat senere og senere på døgnet, og først 3-4 døgn efter sommersolhverv er det afkortningen af dagen, der bliver den dominerende af de to effekter.
Så langt så godt. Men hvorfor flytter dagen sig egentlig frem og tilbage på døgnet? Det skal vi have fat i lidt astronomi for at forklare.
