ForsideNyhederFremtiden bliver vådere - vi bestemmer selv hvor våd

Fremtiden bliver vådere - vi bestemmer selv hvor våd

Intensiteten i nedbøren stiger markant i fremtiden, og dermed får vi også flere skybrud. Det er et af budskaberne i rapporten 'Fremtidige klimaforandringer i Danmark'. Dermed må vi i højere grad forberede os på vejrhændelser af mere ekstrem karakter, og det kan få konsekvenser for infrastruktur og lavtliggende områder.


"Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Nedbøren stiger mest om vinteren, og i sommersæsonen får vi sandsynligvis mindre af den," siger klimaforsker Martin Olesen.

Som det fremgår af figuren nedenfor til højre vil den årlige nedbør i 2081-2100 stige med 1,6% for det meget ambitiøse reduktions-scenarie (RCP2.6) og 6.9% for det høje ”business as usual”-scenarie (RCP8.5) i forhold til referenceperioden 1986-2005.

Figuren viser årlige nedbørændringer i Danmark i procent i forhold til referenceperioden 1986-2005. Sort kurve: Observationer fra 1874 til 2005. Blå og rød kurve: Modelsimulering for perioden 2005-2100 for henholdsvis det lave og høje scenarie. De skraverede områder omkring angiver vurderede sikkerheder på nedbørændringen. For de samme scenarier er med hhv. grøn og orange angivet resultater baseret på CRES’ detaljerede koblede klimamodel for Danmark. For alle scenarie-kurverne er der anvendt et 10-års-middel. Til højre ses den gennemsnitlige nedbørændring for de sidste 20 år af simuleringen. Klik for større version.

"Det vil sige, at udleder vi væsentlig mindre CO2, så bliver det ikke så slemt, men fortsætter vi, som vi plejer, så skal regntøjet have en anden kvalitet," forklarer klimaforskeren og fortsætter:

"Om sommeren forventer vi en reduktion i den gennemsnitlige nedbør på -0,5% for det lave scenarie og -16,6% for det høje scenarie. Dette er dog forbundet med højere usikkerheder. Vores klimamodeller placerer nemlig Danmark på grænsen mellem områder med mere sommernedbør i Nordeuropa og områder med mindre sommernedbør i Sydeuropa." 

Mere kraftig nedbør

Forskerne forventer, at intensiteten af nedbøren stiger med flere og kraftigere skybrud til følge. For eksempel vil en kraftig nedbørhændelse med mere end 20 mm per døgn forekomme mere end dobbelt så hyppigt, når vi nærmer os slutningen af dette århundrede. Og vi forventer desuden at se den største stigning for de mest ekstreme nedbørhændelser. 

”En vejrhændelse af den mere ekstreme karakter som f.eks. det københavnske skybrud den 2. juli 2011 er et godt eksempel på, hvad vi i højere grad må forberede os på i fremtiden,” siger Martin Olesen og fortsætter:

”I forvejen udfordrede områder med bebyggelse og infrastruktur må vi derfor forvente bliver endnu mere udsatte i takt med, at problemet med vandmasserne bliver større i dette århundrede." 

Istedgade i det centrale København under skybruddet den 2. juli 2011. Et godt eksempel på, hvad vi i højere grad må forberede os på i fremtiden. Foto Anne Christine Imer Eskildsen.

Øget risiko for naturbrande

Det er dog ikke kun oversvømmelser, de flere skybrud forårsager.

”Samtidig med flere og kraftigere skybrud vil sommeren formentlig udvikle sig i retning af flere og længere tørkeperioder med øget risiko for naturbrande,” slutter Martin Olesen.

Du kan læse mere om scenarier og om konsekvenserne ved fremtidige klimaforandringer i Danmark fra linkene under ’Værd at Vide’ øverst til højre. 

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 6. november 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Mikrober, planter og permafrost – klimaforandringer truer arkæologiske fund i Grønland

24. september 2020. Klimaforandringerne skader arkæologiske materialer i Grønland. Et varmere klima giver bedre forhold for bakterier, mere plantevækst og mindre permafrost – og det truer bevarelsen af steder med arkæologisk værdi.

Kulderekord på Grønland bekræftet

23. september 2020. Minus 69,6 grader celsius er den koldeste temperatur nogensinde målt på den nordlige halvkugle. Rekorden i Grønland blev sat d. 22. december 1991.

Næstlaveste havis-udbredelse i Arktis

22. september 2020. Det har været smeltende varmt i store områder i Arktis i år, og isudbredelsen for denne sæson ender på en klar andenplads fra bunden. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er der klart mindre havis end i 2007, 2016 og 2019, som ellers har delt andenpladsen indtil nu, mens 2012 fortsat står med den kedelige rekord, som året med mindste isdække i Arktis siden slutningen af 1970’erne.