Hvad er det, der foregår. Og hvorfor husker de, som gik i skole i 70'erne eller tidligere, at de har lært, at forårsjævndøgn hyppigt falder den 21?
Årsagen er grundlæggende, at et år ikke har præcis 365 dage. Det korrigerer vi for, ved at indskyde skuddag efter en nøje fastlagt algoritme.
Skyderi i århundrede
Normalt er det skudår hvert 4. år, dog ikke i årstal , som kan deles med 100 og dog alligevel i årstal, som kan deles med 400.
Dermed havde vi en 'utidig' skuddag i år 2000 foruden hvilken, vi ville være 'hoppet fremad' én dag på datoen for forårsjævndøgn, så stort set hele serien fra nu til år 2049 ville være den 21. i stedet for den 20.
At det på et tidspunkt var korrekt at påstå, at 'forårsjævndøgn indtræffer den 21. marts', kan du se i tabellen nedenfor. Her finder du dato og klokkeslæt for forårsjævndøgn i Danmark fra år 1890 og frem til år 2011.
Tabellen er i dansk normaltid. Og da tidspunktet for forårsjævndøgn er ét tidspunkt for hele kloden, så ser datofordelingen anderledes ud, hvis vi bevæger os mod øst eller vest til andre tidszoner. Bemærk skiftet fra den 20. til den 21. omkring år 1900, hvor vi udelod skuddag.