Midnatssol og polarnat
Forskellen mellem korteste og længste dag varierer kraftigere og kraftigere, jo længere du befinder dig fra ækvator. Når du kommer langt nok mod syd eller nord, er den længste dag og nat hele 24 timer - du oplever altså midnatssol og polarnat.
Typisk opfatter vi polarcirklerne som præcis der, hvor vi i praksis oplever én nat med midnatssol ved sommersolhverv og én dag med polarnat ved vintersolhverv. Det passer dog ikke helt.
Det skyldes dels, at Solen ikke er et punkt, men har en vis udstrækning på himlen. Og at vi betragter Solen som ’oppe’, når blot en lille del af den er synlig på himlen. Det tager den astronomisk/geometrisk fastlagte polarcirkel-linje ikke højde for, fordi den er beregnet ud fra solskivens midtpunkt.
Dertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion; en atmosfærisk effekt som bøjer lyset og ’løfter’ Solen, så vi ser den over horisonten tidligere om morgenen og senere om aftenen, end vi ville, hvis Jorden ingen atmosfære havde.
Konsekvensen er, at vi rent faktisk skal ca. 90 kilometer nord for polarcirklen på den nordlige halvkugle for at opleve polarnatten, og at vi allerede 90 kilometer syd for samme cirkel kan opleve midnatssol. Lokal topografi påvirker selvfølgelig også udsynet til Solen.
Inden for Danmarks grænser er ækvator-polarcirkel-effekten begrænset, men:
