Militærteknologi giver anledning til overraskende og troldomsagtige effekter på nye satellit-billedserie af Europa.
Den 18. januar offentliggjorde vi et imponerende foto af et natsort Europa oplyst af by-belysning set fra den nye Suomi NPP-satellit. Du finder link til nyheden i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
"Omkring nymåne var der intet måneskin. Derfor så den såkaldte Day/Night-sensor den kunstige belysning på jordoverfladen. Under de forhold er skyer ikke synlige. Hvor der er skyer, ser lyset fra byerne sløret ud, og hvis skyerne er tykke, anes kun et svagt lys nedefra ", forklarer Esben Stigård Nielsen fra DMI's Sektion for IT og Telemåling.
"Nu hvor vi er omkring fuldmåne, er forholdene helt anderledes. Her ser Day/Night-sensoren refleksionen fra måneskinnet, og lige pludselig er alle skyer synlige".
Nedenfor kan du se forskellen mellem nymåne, halvmåne og fuldmåne.