13 storme ligger helt i top på den danske stormliste. Her får du deres historier.

På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 173 storme og orkaner over Danmark - cirka 14 pr. årti. De er opdelt i kategorier fra 1 til 4, hvor 4 er de allervoldsommeste.

Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 123 år, DMI har registreret dem.

Den seneste på listen er fra 5.-6. december 2013. Her får du historien om den, Bodil, og det øvrige beskidte dusin.

Listen er oprindeligt i en kortere udgave sammenstillet på baggrund af en forespørgsel fra avisen Politiken og journalist Morten Garly Andersen kort efter stormen/orkanen 'Allan' 28. oktober 2013.

Der er hentet materiale fra tidsskriftet Vejret fra følgende forfattere: Sebastian Pelt, Stig Rosenørn, Leif Rasmussen og en dagbog fra hhv. Vejret 82 side 15-18, Vejret 131 side 38-49, Vejret 137 side 31 og 44-49 samt fra kvartalsvejret fra forskellige numre af Vejret. 

Tak til forfatterne.

Julestormen 25.-26. december 1902 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm, som var en af de første der ramte landet i det 20. århundrede og er kendt som ”Julestormen”. Der er ikke mange meteorologiske data fra stormen, men en enkelt måling fra en ballonstation fra Hald i Midtjylland meldte om en time-middelvindsværdi på hele 35 m/s, hvilket er usædvanligt højt for en indlandsstation. Til sammenligning var den højeste time-middelvindsværdi ved Kegnæs ved orkanen den 28. oktober 2013 på 33,9 m/s. Der er derfor stor sandsynlighed for at de kraftigste vindstød i forbindelse med julestormen har nået 50 m/s eller derover.  Fra Københavnsområdet meldtes der om vindstød mellem 35 og 40 m/s. Ved Kullen Fyr i Sverige måltes en 10-minutters middelvind på hele 40 m/s i forbindelse med orkanen, men her er der ikke vindstødsdata. Stormen var relativ kortvarig, men som skrevet i annalerne meget heftig fra vest og nordvest og der forårsagedes storeødelæggelser ikke mindst i skovene under lavtrykkets passage fra Sydnorge til Rigabugten. De største ødelæggelser har formentlig strakt sig fra Nordvestjylland og Himmerland over øerne til Bornholm. Der var også betydelige oversvømmelser.

17.-18. oktober 1967 (regional storm/orkan kategori 4).

Vestenstorm/orkan, som resulterer i omfattende skader på bygninger og op mod trekvart million træer vælter. Jordbunden var mange steder våd efter regn ligesom det tidlige tidspunkt betød at mange løvtræer endnu have blade. Det store skovfald og andre massive ødelæggelser lå især langs med hovedvej 1 fra Esbjerg til København. I løbet af oktober 1967 passerede en lang række lavtryk tæt forbi landet og medførte, at måneden blev den mest nedbørrige nogensinde målt i landet med i alt 177 mm. Ét af de mange lavtryk, der passerede forbi, udviklede sig dog langt mere eksplosivt end de andre og endte med at give os en meget kraftig oktoberstorm. Lavtrykket bevægede sig under kraftig uddybning fra sydvest mod nordøst tværs gennem landet og gav især den sydøstlige del af landet meget voldsomt vejr.  De kraftigste vindstød kom til at ligge syd for en linje mellem Ringkøbing –sydlige Kattegat. Ved Kegnæs måltes der en næsten orkan i middelvind, og især er det ekstremt, at der i Kastrup Lufthavn og ved Værløse blev målt 10-minutters middelvinde omkring stærk storm. Ved Værløse blev der desuden meldt om vindstød på over 40 m/s, da vindmåleren satte ud, og i Kastrup over 35 m/s. Begge steder har vindstødene sandsynligvis toppet med værdier mellem 40 og 45 m/s. Det skal bemærkes, at grej til vindstødsmålinger ikke var til stede på så mange stationer dengang, så vindstødsmålingerne er usikre.  Senere, da lavtrykket fortsatte sin bevægelse mod nordøst, blev der på sydspidsen af den svenske ø Öland målt en middelvind på 40 m/s, hvilket til dato er den højest målte verificerede middelvindsværdi i Sverige ved en målestation uden for bjergområder.

3. januar 1976 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanlignende storm fra vest rammer det sydvestlige Jylland. Mange mennesker evakueres fra områderne omkring Ribe og Tønder af frygt for stormflodsoversvømmelser. Flere fiskere druknede.

24.-25. november 1981 (national orkan kategori 4)

En fuld orkan rammer det meste af landet fra vest. Den var usædvanlig langvarig og på stor skala. Et omfattende og kraftigt lavtryksområde bevægede sig langsomt fra det nordlige Skotland mod øst til Sydnorge og videre mod øst til Mellemsverige. I modsætning til mange lavtrykspassager var lufttrykket stort set konstant under passagen og ikke under fortsat uddybning. Det gjorde at stormen blev omfattende, langvarig og sej og gav ødelæggelser i et større område end fx 1967 og 1999. Der var også mere omfattende stormflod. Der måles vindstød over 40 m/s. Digerne gennembrydes af vand i Sønderjylland, hvor vandet steg fem meter over normal vandstand. Mindst en person omkommer i Nordsøen.

18. januar 1983 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm, der hærgede det meste af landet.  Lavtrykket bevæger sig under uddybning over Sydnorge til norlige Østersø. Flere steder ved kysterne måltes 30-33 m/s i middelvind med vindstød op til 40 m/s. Stormen er bl.a. kendt for Christiansborg-tagulykken, da en 250 kvadratmeter tagkonstruktion blev revet af den lave bygning mellem Slotskirken og Christiansborg i København, hvorved to mennesker blev dræbt og en alvorligt kvæstet. To bilister blev også dræbt ved et sammenstød og mange træer måtte lade livet.

13. januar 1984 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm. Et lavtryk bevæger sig fra Skotland mod det sydlige Norge under uddybning ledsaget af meget høje vindhastigheder. Over det meste af landet er middelvinden 21-32 m/s og i vindstød registreres 30-35 m/s, lokalt omkring 40 m/s.

25-26. januar 1990 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig sydvestenstorm. Et meget kraftigt lavtryk bevægede sig fra Irland til Skagerak. Dette medførte høje vindhastigheder, 22 til 36 m/s registreres alment.

26. februar 1990. (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm. Et lavtryk uddybes over de britiske øer på vej mod Skagerak. Det passerer lige nord om landet og giver høje vindhastigheder og stormflod langs den jyske vestkyst.

9. januar 1991 (regional storm/orkan kategori 4)

En stærk vestenstorm rammer. Den 8. januar uddybes et lavtryk over de Britiske øer med kurs mod Skagerrak. Lavtrykket passerer lige nord om landet ledsaget af op til orkanagtig storm. I Vestjylland varsles stormflodsberedskab, og der sker omfattende oversvømmelser bag digerne, fordi Ribe Å og Kongeåen går over deres bredder. En fisker mister livet.

Decemberorkanen 3. december 1999 (national orkan kategori 4).

Den hidtil voldsommeste orkan, der er registreret i Danmark. Den kommer fra vest fra det sydlige Skotland og bevægede sig mod øst ud over Nordsøen under kraftig intensivering. Lavtrykket gik i land nord for Thyborøn og fortsatte videre mod øst henover Limfjorden og nordlige Himmerland til farvandet mellem Anholt og Læsø. Det fører til ødelæggelser for i omegnen af 13 mia. kr. Syv mennesker omkom, mere end 800 blev kvæstet. Vandstanden var 4-4,5 m over normal i Vadehav. I Ribe 5,12 mm, der måske havde været højere, hvis ikke vandstandsmåleren var brudt ned under stormen. Temmeligt heldigt mindskede tidelavvandet den maksimale vandstand med op til 0,5 m. Hvis orkanen tilfældigvis var ankommet samtidigt med astronomisk højvande - altså enten seks timer tidligere eller senere - ville vandet være nået 1 til 1,5 meter højere op. Vi ville dermed have stået over for en stormflod af samme kaliber som 'manddrukningen 11. oktober 1634' - den værste stormflod nogensinde i Vadehavet (6,12 m).

I december 1999 udviklede tre ekstratropiske lavtryk sig så voldsomt, at de alle nåede middelvinde af orkanstyrke. Det første – der herhjemme er kendt som ”decemberorkanen 1999” og af tyskerne som ”Anatol” – blev det kraftigste af de tre, og der er bred konsensus om, at det er den kraftigste storm, der har ramt Danmark i den tid, hvor der har været meteorologiske målinger. På Rømø måltes middelvinde på 38,1 m/s og samme sted vindstød på 51,4 m/s, inden måleren gik i stykker. På boreriggen Mærsk Endeavour i Nordsøen blev der (i 48 meters højde) målt middelvinde på 51,4 m/s og vindstød på 59,2 m/s. Under passagen af landet nåede lufttrykket en værdi på 952,4 hPa. I slutningen af december blev der med blot halvandet døgns mellemrum dannet to meget kraftige storme, der i Tyskland fik navnene hhv. ”Lothar” og ”Martin”. Begge bevægede sig ind over Frankrig og det sydlige Tyskland og resulterede i store ødelæggelser. I forbindelse med ”Lothar” blev der målt vindstød på 51,1 m/s og ved ”Martin” 55 m/s ved den franske Atlanterhavskyst.