Skygader over de østlige dele af landet
Skyerne over de østlige dele af landet stod i lige rækker. Fænomenet kaldes skygader, og stukturen skyldes processerne i cumulusserne kombineret med den generelle vindretning.
Centralt under en cumulussky stiger varm luft til vejrs og fugt fortættes til skyer. I yderkanterne af skyerne synker kold luft ned og danner områder med klart vejr. Det kan give anledning til dannelse af skygader, hvor vindretningen ses tydeligt. Tirsdag formiddag kom vinden fra øst og nordøst, og det styrede skygadernes retning.
Fugtig luft fra havet blæste ind over de østvendte kyster, og jo længere ind over land luften kom, jo mindre fugt var der tilbage i den. Inde over den solopvarmede jordoverflade begyndte luften at stige til vejrs.
Jo mere fugt der var til rådighed i den opstigende luft, jo mere markante blev cumulusskyerne. Det kunne være en forklaring på de større cumulusskyer ved de østvendte kyster end længere inde i landet (se billedet ovenfor).
En anden eller supplerende forklaring kan være, at jo længere inde i landet (i forhold pålandvind) man kommer, jo hurtigere bliver jordoverfladen opvarmet, og jo højere kommer skybasen til at ligge. De kraftige totter ved de østvendte kyster afslører dermed høje cumulusskyer med lav skybase. De markant mindre cumulusskyer i den anden ende af skygaderne havde måske en højere skybase og mindre vertikal udstrækning.
