ForsideNyhederSå vandt vi endnu en times dagslys

Så vandt vi endnu en times dagslys

Midt i kulden kan vi glæde os over, at Solen nu er ni timer over horisonten hver dag. Sammen med blå himmel og sne på jorden gør det februar til en lysfest.

Nogle foretrækker den kolde, hvide vinter og andre den milde, grønne udgave af årstiden. De fleste er dog enige om, at lys er godt og meget lys er meget godt. Derfor er den 7. februar en mærkedag.

I dag har dagslyset nemlig vundet to timer i forhold til den korteste dag den 22. december 2011. I København er dagens længde nu 9 timer 2 minutter og 49 sekunder. Og vi får mere end fire minutter mere dag hver dag.

Forøgelse +1 time +2 timer +3 timer +4 timer +5 timer Forårsjævndøgn
Dato 23. januar 7. februar 21. februar 5. marts 18. marts 20. marts
Reel daglængde 8.04.19 9.02.49 10.04.07 11.03.27 12.03.32 12.12.48
Forøgelse +6 timer +7 timer +8 timer +9 timer +10 timer Sommersolhverv
Dato 31. marts 13. april 27. april 11. maj 29. maj 21. juni
Reel daglængde 13.03.38 14.03.00 15.04.57 16.02.14 17.01.25 17.32.01

 

Masser af sol

Vejret betyder, at vi netop nu får fuld valuta for den øgede daglængde. Den kolde, østlige strømning, Danmark ligger i, betyder nemlig klar luft, blå himmel og derfor masser af soltimer.

Således har landet alene i løbet af de seks første dage af februar allerede modtaget tæt på halvdelen af de normale soltimer for hele måneden; nemlig 33 timer ud af 69. Og det bliver kun mere imponerende, når vi indregner, at dagene jo er klart kortest her i starten og det potentielle antal soltimer pr. dag altså noget lavere nu end om tre uger ved indgangen til marts.

Oven i den megen sol kommer det forhold, at jorden de fleste steder er dækket af sne. Det betyder, at overfladen tilbagekaster en meget stor procentdel af den indkommende stråling, så hele verden er badet i lys. For dem, der ikke som udgangspunkt nyder vintervejr, er det formentlig et plaster på såret.

Skævt tiltag

Cykler du f.eks. til og fra arbejde og oplever væksten i daglængden på nærmeste hold, har du måske bemærket, at dagen er udvidet mere i den ene ende i den anden. Det er der en god forklaring på.

Årsagen er grundlæggende, at et døgn ikke har præcis samme længde hele året. Det skyldes, at Jordens bane om Solen ikke er en cirkel, men en ellipse, hvorved banehastigheden varierer.

Solnedgang over tilfrossen Esrum Sø

Solen går ned den 6. februar over en tilfrossen Esrum Sø efter endnu en travl dag på himlen. Foto Christian Hansen.

En interessant effekt af denne variation er, at væksten i daglængden primært finder sted om aftenen frem til starten af februar. Fra midten af februar til starten af maj finder den derimod primært sted om morgenen.

Som eksempel - lad os igen kigge på København...

  • Den 22. december 2011 stod Solen op klokken ca. 8.37 og gik ned ca. 15.38.
  • Den 7. februar 2012 stod Solen op klokken ca. 7.53 og går ned ca. 16.56.

Tirsdag har vi altså vundet omtrent 44 minutter ved solopgang og omtrent 1 timer og 18 minutter ved solnedgang.

En anden effekt af døgnlængdens variation er, at datoen for den tidligste solnedgang i Danmark ligger ca. en uge før vintersolhverv og den seneste solopgang ca. en uge efter. Samme fænomen kan iagttages omkring sommersolhverv.

Læs mere om emnet fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.

7. februar 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Tidligt 'forår' sender pollen på rekordkurs

26. februar 2021. Milde ’forårsvinde’ fra syd har sendt pollentallene på himmelfart, og mængden af elle-pollen har netop overgået det tidligere rekordår fra 2019 med hele 25 %. DMI har med hjælp fra Astma-Allergi Danmark og vagthavende meteorolog et bud på, hvordan pollensæsonen fortsætter de næste par uger. Og det er ikke just godt nyt for dem, som plages af elle-pollen…

Stærk profil bliver videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning

26. februar 2021. Oversvømmelser, skybrud, hedebølger… fremtidens klima bliver mere ekstremt. Den anerkendte professor Eigil Kaas, skal nu stå i spidsen for at gøre os klogere på vores klima, når han den 1. marts 2021 tiltræder som ny videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI. For klimaforskning er en grundsten, når vi skal finde løsninger til, hvordan vi tilpasser os fremtidens klima med hyppigere voldsomme vejrhændelser.

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.