Mandag den 16. januar var omtrent halvdelen af kalendervinteren passeret. Og det er sket stort set uden de store frembrud af rigtigt vintervejr med dagfrost og sne i driver
Ifølge både kalenderen og den almindelige opfattelse, så begynder vinteren den 1. december og slutter igen ved udgangen af februar. Dermed kan vi nu med god ret opgøre årstidens første halvdel.
Langt over normalen
Her til morgen ligger vintergennemsnittet for Danmark på 3,5°C, hvis vi kigger temperatur fra 1. december og frem.
3,5°C er ca. 2°C over klimanormalen for den første halvdel af vinteren på 1,3°C. Klimanormaler er udregnet som gennemsnittet for perioden 1961-1990 og fungerer som referencepunkt for danske klimaopgørelser.
