Varmest siden 1990
"15,1°C er varmt for februar det er 1,1°C højre end i går," siger klimatolog Mikael Scharling fra DMI's sektion for data og klima.
Temperaturen blev målt mellem klokken 13 og 14 i Aarhus Lufthavn.
Senest det var varmere end onsdag, var tilbage i 1990; altså for 22 år siden. Her sneg februar-termometeret sig op på 15,8°C, hvilket fortsat står som rekord for måneden.
"15,1°C er nok til at bringe 2012 ind i top-3 over de februar-måneder, hvor vi har målt den højeste temperatur. Kun 1959 kiler sig ind mellem 2012 og 1990. Dengang lød maksimum for februar på 15,5°C", fortæller klimatologen.