"Vi dokumenterer, blandt andet ud fra brevvekslinger, hvor bidt Tromholt var af sit selvvalgte forskningsfelt. I perioder opgav han sågar alt socialt samvær for at studere nordlyset. Det bar dog frugt, kan vi konkludere, selv om det først var eftertiden, som for alvor fik øjnene op for, hvor meget indsigt han opnåede gennem sit utrættelige arbejde", påpeger Peter Stauning og fortsætter
"Det var DMI's daværende bestyrer, Niels H. C. Hoffmeyer, der satte Tromholt i gang med analyse af nordlysobservationer indsamlet ved vejrstationerne i Grønland. Analysen resulterede i det banebrydende videnskabelige arbejde om nordlysets perioder, der blev udgivet i DMI's årsrapport for 1880."
Et andet af de store ubesvarede, videnskabelige spørgsmål på Tromholts tid var højden af nordlyset. Mange lærde med både bedre uddannelser og finere stillinger end Tromholt gav deres bud. I dag ved vi, at det var Tromholt, der ramte plet. Han anslog på baggrund af utallige observationer, at nordlysets underkant ligger i en højde omkring 100 kilometer. Det er stort set, hvad vi ved i dag. De øvrige bud fra datidens forskere svinger vildt - fra alt mellem 170 meter til 2.000 kilometer.