Det har været mildt med underskud af nedbør i den første halvdel af foråret 2012.
De første 46 dage af foråret 2012 er gået, og klimatallene for de tre mest omtalte parametre er gjort op. Gennemsnitligt har Danmark fået 244 timers sol og 48 millimeter nedbør i dette forår. Endelig ligger døgnmiddeltemperaturen på 5,3°C.
Mest sol på solskinsøen
Antallet af soltimer varierer mellem 227 timer i regionen Syd- og Sønderjylland og 286 timer på Bornholm. Det svarer til en forskel på 59 soltimer fra den mest overskyede til den mest solbeskinnede del af landet.
