En logaritmisk skala
Men hvad er Richterskalaen egentlig og hvad fortæller den om jordskælvet?
Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.
Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.
Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.
Proportional med energien
Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.
For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.
Sådan måles jordskælv og Richter
Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.
En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'.
Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.
