DMI genoptager nu et tidligere forsøg med automatisk opsendelse af radiosonder fra grønlandske Tasiilaq. Radiosonden er et lille meteorologisk måleinstrument, som ved hjælp af en stor ballon løftes op i 32-35 kilometers højde, inden ballonen springer.
Vildt vejr
"Vi valgte Tasiilaq som forsøgssted, da byen om vinteren får store mængder sne, temperaturen kan nå ned nær minus 25°C og de ind imellem oplever meget kraftige vinde - den såkaldte piteraq", fortæller den teknisk ansvarlige for projektet Thomas Nedergaard.
Piteraq er det grønlandske navn på den kraftige faldvind, der ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen. Et tidligere forsøg i 1996 med automatisk opsendelse holdt ikke længe. Låget over hullet som ballon og radiosonde kommer op af, blæste i stykker netop i forbindelse med en piteraq.
Den nye automatiske enhed til at opsende radiosonder - robotsonden - indeholder 12 radiosonder i en karrusel, der kører dem rundt til en ballon-opfyldingsenhed inden de frigives.
"Robotsonden er denne gang forsøgt gjort ekstra modstandsdygtig overfor det til tider voldsomme vejr i området. Blandt andet er al mekanik og elektronik bygget ind i en 20-fod container", fortæller Thomas Nedergaard.
Kritiske data
Data fra opsendelsen bliver automatisk sendt til DMI, som bruger dem i blandt andet vejrmodeller. Oplysningerne bliver ligeledes sendt videre til DMI's samarbejdspartnere.
"Vi sender sonder op to gange i døgnet, cirka en time før terminstidspunkterne klokken 00 og 12 UTC (01 og 13 dansk normaltid). Her skal ballon og radiosonde helst befinde sig hvor trykket er ca. 100 hPa eller ca. 10% af trykket ved jordoverfladen. Det er rundt regnet 15 kilometer oppe", siger Thomas Nedergaard.
Radiosondestationen i Tasiilaq opsendte den første radiosonde 26. oktober 1947. Mange radiosondestationer blev oprettet kort efter 2. verdenskrig til sikring af den voksende civile luftfart, efter man under krigen havde indset hvor nyttigt, det var, at have vejrobservationer fra de højere luftlag ved forberedelse af luftangreb.
Radiosondedata fra Grønland er specielt nyttigt, da de indikerer vejrets udvikling i Europa.
Redaktion Niels Hansen,
© DMI, 18. oktober 2012.
