Følg den enestående venuspassage 6. juni

Sjove effekter

Når venuspassagen bliver synlig i Danmark efter solopgang, står planeten op foran og sammen med Solen. Når Venus efter et par timer når over på den anden side af solskiven, og skal til at forlade Solen igen, opstår et par lysfænomener der kan observeres med et teleskop med solfilter.

Når Venus nærmer sig kontakt med kanten af solskiven optræder 'dråbe-effekten'. Det ser ud som om den sorte silhuet hænger fast i solkanten, som en dråbe vand under en vandhane.

Et endnu mere fascinerende lysfænomen er 'atmosfæreringen'. Den oplyste atmosfære omkring Venus blev i 2004 fotograferet fra Jorden for første gang nogensinde. Fænomenet vil kun være synlig i forholdsvis kort tid den 6. juni, omkring kl. 6:40 når en mindre del af planeten befinder sig udenfor solskiven. Her vil den skinnende, soloplyste atmosfære danne et lyst buestykke på den sorte himmelbaggrund. Det vil nærmest være et vejrbillede fra planeten Venus.

Minisolformørkelser

På en måde laver planeten Venus en solformørkelse, men størrelsen af Venus er ret beskeden - kun 12.104 km. i diameter, eller en smule mindre end Jorden, mod Solens 1.392.530 km.

Med en afstand på 43 millioner kilometer er Venus for langt væk fra Jorden til at syne ret stor på himlen og dens diameter er kun 3% af Solens.

De senere år har astronomer opdaget en del planeter, der kredser omkring andre stjerner i galaksen (exoplaneter), netop ved at observere det beskedne fald i lyset fra stjernen der opstår, når planeten passerer ind foran stjernen set fra Jorden, og dermed skygger for noget af lyset.

Venuspassager hjalp astronomien

I 1700 og 1800-tallet var venuspassagerne astronomiske begivenheder med videnskabelig betydning, man kunne fx observere at Venus har en atmosfære. Atmosfæreringen kunne ses i teleskoper, men kunne endnu ikke fotograferes.

Dengang havde man ikke en præcis måling af afstanden mellem Jorden og Solen - den såkaldte astronomiske enhed. En række præcise målinger af den tid det tager Venus at passere Solen, kunne bruges til en mere nøjagtig bestemmelse af afstanden til Solen.

Franz Encke bedømte i 1824 afstanden til Solen til 153.340.000 km, baseret på målinger af venuspassagerne i 1761 og 1769. Det var ca. 2,5% for langt.

David Gill målte i 1877 afstanden til Solen ud fra observationer af planeten Mars' bevægelser i forhold til baggrundsstjernerne, og hans resultat var indenfor 0,2% af den afstand man regner med i dag.

Afstanden til Solen varierer lidt, men 1 astronomisk enhed (1 AU) er 149.597.870 kilometer altså knap 150 millioner kilometer.

'Dråbeeffekten' var medvirkende til, at Franz Encke i 1824 ikke opnåede større præcision i beregningerne af afstanden til Solen.

Musik til passagen

Nicolai Kjølsen, der er komponist og pianist ved Sankt Mikaels Kirke i Slangerup, er gået så vidt, som til at komponere et 7½ minut langt stykke musik til venuspassagen. 

Hold øje med venuspassage-arrangementer i din lokale astronomiforening og på landets planetarier, der kunne være mulighed for at få et kig i et astronomisk teleskop.

I de sidste 48 timer op til venuspassagen følger DMI's meteorologer de vejr-bestemte observationsforhold i 'Vagtchefens rubrik.

1. juni 2012.