Definitionen på varmebølger
Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 °C, er der varmebølge.
Når mere end 50 % af en regionen areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en regional varmebølge.
Når mere end 50 % af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en landsdækkende varmebølge.
Fem regioner med varmbølge og tre uden
Både Østjylland, Syd-og Sønderjylland, Fyn, Vest-og Sydsjælland samt Lolland/Falster og København og Nordsjælland har haft regulær en varmebølge de seneste tre dage. Det betyder, at mere end 50% af regionerne har haft maksimumtemperaturer på mere end 25°C alle tre dage.
Bornholm og Nordjylland har været de køligste regioner, mens Midt- og Vestjylland lige knapt kom med på bølgen.
Den højeste maksumumtemperatur i løbet af de tre dage blev 29,6°C, og blev målt onsdag den 25. juli 2012 ved Landbrughøjskolen i København.
Endnu ingen landsdækkende varmebølge
48,8% af landet har været ramt af varmebølgen. Det er lige knapt nok til at den bliver en landsdækkende varmebølge. En landsdækkende varmebølge kræver, at mere end 50% af landets areal har overskredet kriterierne, så vi er indtil videre 1,3% fra en landsdækkende varmebølge.
Torsdag og fredag forventer meteorologerne, at temperaturen falder lidt, men endnu kan nå op mellem 20 og 27°C.