ForsideNyhederEr DMI virkelig jävla dårlige?

Er DMI virkelig jävla dårlige?

Svensk vejr-test dumper DMI. Sådan da...

I en artikel i mandagens udgave af den svenske avis Dagens Nyheter  får DMI drøje hug. Ifølge avisen er DMI dårligst i Norden hvad angår vejrudsigter. Historien er efterfølgende gået videre til danske medier, men hvad er det egentlig Dagens Nyheter  har undersøgt? Og har konklusionerne noget på sig?

Er DMI's vejrmodel dårligere end de norske og svenske?

Nej. Det er den ikke, og det ved vi med sikkerhed. Vi udveksler nemlig løbende data for kvaliteten af modellernes forudsigelser med vores nordiske kolleger.

"Er en af de nordiske modeller pludselig dårligere end de øvrige, så skynder vi os at kigge under motorhjelmen og få det rettet. Og er en model pludselig bedre end de øvrige, så lader vi naturligvis oplysninger om hvilken forbedringer, vi har foretaget, gå videre til kollegerne", forklarer sektionsleder Bent Hansen Sass fra DMI center for meteorologiske modeller. Han har det daglige ansvar for udviklingen af DMI's vejrmodel Hirlam og efterfølgeren Harmonie, som er klar om et par år.

Er DMI's prognoser blevet dårligere over årene?

Nej det er de ikke. De er faktisk blevet bedre. Og det ved vi, fordi vi løbende holder resultatet af modellens forudsigelser op mod den virkelige verden. Processen kaldes verifikation og er temmelig kompliceret. I sidste ende får vi dog et tal ud, der beskriver præcisionen af modellen.

Graf over DMI's korrekte temperaturprognoser i procent fra 2001 til 2011

Udviklingen i kvaliteten af DMI's ét-døgnsprognoser fra vejrmodellen beskrevet ved temperaturen forudsagt med en nøjagtighed på to grader ved omkring 50 danske vejrstationer.

"Ser vi f.eks. på forudsigelsen af vejret i morgen, beskrevet ud fra temperaturen forudsagt med en nøjagtighed på to grader ved omkring 50 danske vejrstationer, så er vi gået fra at få ret i omkring 85% af tilfældene i 2001 til 95% i 2011. Det er dog ikke en jævn stigning, fordi vi oplever år hvor vejret i lange perioder er stabilt og nemt at forudsige og år med lange perioder, hvor vejret er variabelt og derfor svært at forudsige", forklarer Bent Hansen Sass.

Generelt stiger kvaliteten af modellens forudsigelser i takt med:

  • Regnekraften i den supercomputer, som kører modellen.
  • Kvaliteten og mængden af meteorologiske målinger fra vejrstationer og satellitter som benyttes i modellen.
  • Modellens nøjagtighed - altså den matematisk-fysiske beregning af de processer der finder sted i atmosfæren.

Hvorfor kommer DMI så dårligt ud af den svenske vejr-test?

Vi kommer dårligt ud af den svenske vejrtest, fordi den ikke tester kvaliteten af modellerne. Den svenske avis har 'oversat' grafik til tal og derefter lavet beregningen. Det er en forkert måde at sammenligne institutternes resultater på.

DMI og de øvrige institutter bruger således ikke grafikken på samme måde, f.eks. er grænserne for hvornår vi sætter dråber under en sky forskellige, så symbolet sky med regndråber betyder ikke helt det samme i Danmark, Sverige og i Norge.

"Når man prøver at bruge grafikken til at bedømme kvaliteten af udsigterne, kan disse små forskelle nemt give store forskelle i resultatet - også selv om kvaliteten af baggrundsmodellerne er næsten den samme. DMI kan derfor godt have haft de bedste modelresultater og alligevel komme dårligt ud af undersøgelsen", udtaler chef for Vejrtjenesteafdelingen Carsten Simonsen.

Nu vil vi kigge den svenske undersøgelse nøje efter i sømmene for at se, om den afslører steder, hvor DMI kan gøre tingene endnu bedre. Derfor har vi bedt den svenske avis Dagens Nyheter om at udlevere det fulde datasæt fra undersøgelsen samt en redegørelse for, præcis hvordan vurderingen har fundet sted.

DMI's vejrsymboler

DMI's vejrsymboler stemmer ikke overens med den svenske måde at opdele vejrtyper på. Det er hovedårsagen til det dårlige skudsmål i undersøgelsen fra Dagens Nyheter.

Hvordan får jeg den bedste vejrudsigt for Danmark?

Den svenske avis har udelukkende kigget på grafikker for svenske byer fra DMI's verdensvejr. Men som dansker har du mulighed for at få endnu bedre vejrudsigter.

Udsigten for hele landet på forsiden af Danmark-fanebladet på dmi.dk og Landsudsigten, som typisk er dem du ser eller hører i tv eller radioen, er gode til det store overblik. Her får du en fornemmelse for den eller de dominerende vejrtyper over de kommende dage. Disse udsigter fremstilles af meteorologer og rækker syv dage frem.

DMI præcision af temperaturprognoser

Udsigterne fra DMI's meteorologer har høj kvalitet. Bedømt ud fra præcisionen af temperaturen 1, 3 og 5 dage ud i fremtiden ser scoren for seneste måned og seneste år (i parentes) således ud.

Regionaludsigter er præcise udsigter for de danske regioner. Her får du det bedste planlægningsværktøj, hvis du skal ud i vejret. De regionale tekstudsigter er også fremstillet af DMI’s meteorologer og rækker 24 timer frem.

Byvejr er det mest lokale og detaljerede vejr, du finder på dmi.dk. Byvejr er dog ikke helt ligetil at bruge - det er nemlig alene beregnet af en computer med de styrker og svagheder, som det indebærer. Er der stor forskel mellem de skrevne udsigter og udsigterne i Byvejr, bør du stole på de skrevne. Er der overensstemmelse mellem de to, kan du med Byvejr få endog meget præcis information om vind og vejr på timebasis. Særligt i bygevejr, kan du med fordel sammenligne Byvejr og Regionaludsigten.

Ud over de egentlige vejrudsigter finder du en lang række andre produkter på dmi.dk herunder radarbillederne, som viser målinger af nedbør, satellitbilleder, der viser skyer, animerede prognosekort frem i tiden, som viser tryk, temperatur, nedbør og vind samt varsler for pollen, sol og farligt vejr i de kommende timer. Listen er endnu længere - gå selv på opdagelse.

18. juli 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.

Hvorfor er det så koldt?

12. februar 2021. Iskolde polare vinde har fået et solidt tag i Danmark, og vinteren er for alvor kommet til landet. Men hvorfor er det egentlig blevet så koldt i år? Svaret skal blandt andet findes i en pludselig opvarmning i over 30 km’s højde over Arktis. Læs med og bliv klogere på, hvad der spiller ind, når slaget mellem kulde og varme afgøres.

Vi har haft den koldeste nat i 9 år

12. februar 2021. Kold polarluft har fundet vej til landet, og natten til fredag blev den koldeste nat i meget lang tid. Et lag sne, svage vinde og klart vejr er nogle af årsagerne til at temperaturen faldt ekstra hurtigt i nat.