ForsideNyhederDraconiderne over Danmark

Draconiderne over Danmark

Meteorsværmen 'Draconiderne' giver stjerneskud over Danmark fra lørdag den 6. oktober 2012 og fem dage frem. Søndag aften bliver forholdene optimale.

Fra solnedgang søndag aften og frem til midnat bliver der gode chancer for at se stjerneskud, hvis man ser mod stjernebilledet Dragen (deraf navnet Draconiderne), hvorfra meteorsværmen udspringer. Stjernebilledet ses mod nord. På nogle telefoner kan du downloade et program, hvor du kan søge efter et bestemt stjernebillede eller bestemte stjerner. Søg på Dragen eller Draco og se i den retning.

Draconiderne er kendt for at producere relativt få og langsomme meteorer på himlen, når den årligt tilbagevendende meteorsværm rammer Jordens atmosfære. Stjerneskuddene, som vi ser på himlen som kortvarige, lysene haler, ses når meteoroider rammer Jordens atmosfære med stor fart og bremses så hård op, at der går ild i dem. De fleste meteoroider brænder helt op, før de kommer ned til Jordens overflade.

Ifølge NASA kommer der mellem 10 og 20 stjerneskud i timen i forbindelse med Draconidernes besøg. Det er langt færre end sidste år, hvor antallet var helt oppe mellem 600 og 1.000 stjerneskud per time.

Hele himlen på Draconidenatten

Hele himlen på Draconidenatten 2011. Foto Jesper Grønne.

Skyer og måne forhindrer ikke udsynet søndag aften

Meteorologerne forventer, at en højtryksryg ligger tæt på Danmark søndag aften og natten til mandag. Derfor forventer de ikke, at der kommer skyer i vejen mellem os og stjernehimlen. Til gengæld forventer de, at en varm og vindtæt påklædning er nødvendig, hvis man vil undgå at komme til at fryse.

"Det bliver tørt og relativt klart, men med jævn til hård nordvestlig vind og temperaturer på 5 til 10°C, kommer det til at føles som om der er let frost i luften søndag aften og nat. Så varmt og vindtæt overtøj vil med stor sandsynlighed gøre oplevelsen mere behagelig," siger DMI’s vagtchef Henning Gisselø.

Månen står op søndag aften cirka 22.40, og vil skinne fra halvdelen af sin skive. Nattehimlen bliver derfor mørkest fra solnedgang til måneopgang, og det bliver derfor i dette tidsrum, chancerne for at se stjerneskuddene fra Draconiderne er størst. Månens lys gør det vanskeligere at se de langt svagere lysende objekter på himmelbuen, som stjerneskuddene er. Mandag går Månen ind i sit sidste kvartal, og bliver dermed en aftagende halvmåne.

5. oktober 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.

Hvorfor er det så koldt?

12. februar 2021. Iskolde polare vinde har fået et solidt tag i Danmark, og vinteren er for alvor kommet til landet. Men hvorfor er det egentlig blevet så koldt i år? Svaret skal blandt andet findes i en pludselig opvarmning i over 30 km’s højde over Arktis. Læs med og bliv klogere på, hvad der spiller ind, når slaget mellem kulde og varme afgøres.

Vi har haft den koldeste nat i 9 år

12. februar 2021. Kold polarluft har fundet vej til landet, og natten til fredag blev den koldeste nat i meget lang tid. Et lag sne, svage vinde og klart vejr er nogle af årsagerne til at temperaturen faldt ekstra hurtigt i nat.