Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag

Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.

Tirsdag skifter Solen - set fra Jorden - fra at befinde sig syd for vores ækvatorplan til at befinde sig nord for. Det sker præcis klokken 06.14 dansk normaltid ved forårsjævndøgn.

12 timer + det løse

Kigger vi i en almanak, så er tirsdag imidlertid næsten 12 timer og 13 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere. Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'.

For at finde den dato, hvor dagen var tættest på 12 timer, må vi tilbage til lørdag, som var 11 timer og 59 minutter.

Astronomisk forsvar

Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.

Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.

Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.

Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt lige over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår på den nordlige halvkugle til højre (de to situationer er i praksis ens). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter på den nordlige halvkugle til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI.

På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftnen, end den rent faktisk går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.

For de fleste vil det imidlertid være nok at vide, at vi tirsdag går ind i sommerhalvåret. Og at daglængden nu vokser med 4½ minut om dagen. Og så er det givetvis også en god ide at huske omstillingen til sommertid natten mellem lørdag og søndag, hvor vi sætter uret en time frem.

Er du for øvrigt en af de mange, der har lært, at det er forårsjævndøgn den 21. marts og ikke den 20. som i år? Tirsdag ser vi nærmere på, hvorfor det ikke er korrekt (igen) før om 100 år.

År	Jævndøgn	tidspunkt	Solhverv	tidspunkt	Jævndøgn	tidspunkt	Solhverv	tidspunkt
2012			21. jun	01.09	22. sep	16.49	21. dec	12.12
2013	20. mar	12.02	21. jun	07.04	22. sep	22.44	21. dec	18.11
2014	20. mar	17.57	21. jun	12.52	23. sep	04.29	22. dec	00.03
2015	20. mar	23.45	21. jun	18.38	23. sep	10.21	22. dec	05.48
2016	20. mar	05.30	21. jun	00.35	22. sep	16.21	21. dec	11.44
2017	20. mar	11.29	21. jun	06.24	22. sep	22.02	21. dec	17.28
2018	20. mar	17.15	21. jun	12.07	23. sep	03.54	21. dec	23.22
2019	20. mar	22.59	21. jun	17.54	23. sep	09.50	22. dec	05.19
2020	20. mar	04.50	20. jun	23.44	22. sep	15.31	21. dec	11.03
2021	20. mar	10.37	21. jun	05.32	22. sep	21.21	21. dec	16.59
2022	20. mar	16.33	21. jun	11.14	23. sep	03.04	21. dec	22.48
2023	20. mar	22.24	21. jun	16.57	23. sep	08.50	22. dec	04.27
2024	20. mar	04.06	20. jun	22.51	22. sep	14.44	21. dec	10.20
2025	20. mar	10.02	21. jun	04.42	22. sep	20.20	21. dec	16.03
2026	20. mar	15.46	21. jun	10.25	23. sep	02.05	21. dec	21.50
2027	20. mar	21.25	21. jun	16.11	23. sep	08.02	22. dec	03.42
2028	20. mar	03.17	20. jun	22.02	22. sep	13.45	21. dec	09.20
2029	20. mar	09.02	21. jun	03.48	22. sep	19.38	21. dec	15.14
2030	20. mar	14.52	21. jun	09.31	23. sep	01.27	21. dec	21.10
2031	20. mar	20.41	21. jun	15.17	23. sep	07.15	22. dec	02.56
2032	20. mar	02.22	20. jun	21.09	22. sep	13.11	21. dec	08.56
2033	20. mar	08.23	21. jun	03.01	22. sep	18.52	21. dec	14.46
2034	20. mar	14.18	21. jun	08.44	23. sep	00.40	21. dec	20.34
2035	20. mar	20.03	21. jun	14.33	23. sep	06.39	22. dec	02.31
2036	20. mar	02.03	20. jun	20.32	22. sep	12.24	21. dec	08.13
2037	20. mar	07.50	21. jun	02.22	22. sep	18.13	21. dec	14.08
2038	20. mar	13.40	21. jun	08.09	23. sep	00.02	21. dec	20.02
2039	20. mar	19.32	21. jun	13.57	23. sep	05.50	22. dec	01.40
2040	20. mar	01.11	20. jun	19.47	22. sep	11.45	21. dec	07.33
2041	20. mar	07.07	21. jun	01.36	22. sep	17.27	21. dec	13.18
2042	20. mar	12.53	21. jun	07.16	22. sep	23.12	21. dec	19.04
2043	20. mar	18.28	21. jun	12.58	23. sep	05.07	22. dec	01.01
2044	20. mar	00.20	20. jun	18.51	22. sep	10.48	21. dec	06.44
2045	20. mar	06.07	21. jun	00.34	22. sep	16.33	21. dec	12.35
2046	20. mar	11.58	21. jun	06.15	22. sep	22.22	21. dec	18.28
2047	20. mar	17.53	21. jun	12.03	23. sep	04.08	22. dec	00.07
2048	19. mar	23.34	20. jun	17.54	22. sep	10.01	21. dec	06.02
2049	20. mar	05.29	20. jun	23.47	22. sep	15.43	21. dec	11.52

19. marts 2012.

Se flere nyheder fra DMI ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag

Vi tænker normalt på jævndøgn som de to tidspunkter i løbet af året, hvor dag og nat er lige lange. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, med mindre vi anlægger en strengt astronomisk synsvinkel.

12 timer + det løse

Astronomisk forsvar

Tidligt 'forår' sender pollen på rekordkurs

Stærk profil bliver videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning

Februar og vinteren 20/21 indtil nu