Den sibirske kulde er nået frem til Danmark. Det er frostvejr døgnet rundt, og natten til fredag den 3. februar var laveste minimumstemperatur nede på -14,2°C målt i Karup.
Det meteorologiske døgn fra den 2. februar 2012 klokken 7 og 24 timer frem var et landsdækkende isdøgn. Et landsdækkende isdøgn er et døgn, hvor temperaturen ingen steder i landet når op til eller over frysepunkte.
Den absolut højeste maksimumtemperatur blev målt i Skrydstrup til -1,6°C. Middeltemperaturen for døgnet var -7,0°C, og middeltemperaturen af alle minimumstemperaturerne blev -10,3°C.
