Årets udgave af oktober sneg sig tirsdag op i top-10 over solrige eksemplarer af den centrale efterårsmåned.
Selv om termen 'solrig' ikke ligger lige for, når vi taler oktober, findes der selvfølgelig både mere og mindre beskinnede udgaver af måneden. Oktober 2011 ender som en af de lysere.
"Til og med tirsdag den 25. har Danmark i gennemsnit haft 124 soltimer i oktober. Det er allerede 37 timer, eller mere end 40%, over normalen på 87 timer", fortæller klimatolog Rikke Sjølin Thomsen, som står for opgørelsen.
