Julevejret - en blandet fornøjelse

Hvid jul interessen skaber juletravlhed

De første henvendelser får vi omkring efterårsferien i uge 42. Efterhånden, som vi nærmer os juleaften, stiger antallet af henvendelser, og særligt de år, hvor julevejret ligger på vippen til en hvid jul, bliver det en travl tid på DMI.

I efterårsferien, når der er næsten ti uger til juleaften, er det ikke muligt for DMI at forudsige vejret endnu. Der kan vi alene svare ud fra statistike sandsynligheder.

En måned før juleaften kan vi begynde at se på de generelle tendenser i vejret frem om jul. Det kan give en indikation af, om der kommer nedbør frem mod jul, og om det er koldt nok til, at det eventuelt kan falde som sne.

Først cirka ti dage før jul kan vi med en rimelig begrundet og saglig vurdering udtale os om mulighederne for hvid jul. For hver dag, der går, fra den 14. december og frem bliver forudsigelsen med større og større sandsynlighed rigtig.

Opgørsel over julevejret

For at imødekomme den store interesse for julevejret oprettede DMI en liste, hvor julevejret bliver beskrevet i superkorte vendinger. Listen, blev udarbejdet for en del år siden, går tilbage til år 1891 og bliver hvert år udvidet med endnu et år umiddelbart efter julens afslutning.

To af dette års 'hvid jul spørgsmål'

'Hvordan er vejret alle de juleaftnerne, hvor vi IKKE har hvid jul?'

Hvis spørgsmålet skal besvares fuldstændigt korrekt med samtlige officielle DMI-data og 100 % kvalitessiket efter de standarder, DMI normalt benytter, vil det tage meget lang tid at udarbejde svaret. Dele af DMI’s gamle data findes kun på tryk, og kan derfor kun behandles manuelt. Vejrdata har mange forskellige parametre, der observeres på forskellige målestationer og en fuldstændig kvalitetssikring og analyse af samtlige data for en enkelt dato (24. december) er derfor en større opgave.

Derfor har vi i stedet forsøgt at finde et svaret ved at sorterer de superkorte og delvis subjektive beskrivelser af julevejret gennem årene efter nogle meget overordnede kriterier. Hvis julevejret deles op i tre kategorier fordeler julevejret sig som følger:

• 40 % af juleaftnerne har det været regnvejr.
• 30 % af juleaftnerne har det været tørvejr (herunder både kolde - og varme tørvejrs-juleaftner med en lille overvægt af de kolde).
• 30 % af juleaftnerne har der været vinterlig nedbør i form af slud eller sne i dele af eller hele landet.

En forsigtig konklusion, ud fra denne opgørelse er, at cirka små 55% af juleaftnerne har været milde (med temperaturer fra 0°C og opefter), og godt 45% af juleaftnerne har været kolde (med temperaturer under frysepunktet) gennem de seneste 110 juleaftner.