ForsideNyhederGletschere reagerer hurtigt på klimavariationer

Gletschere reagerer hurtigt på klimavariationer

Dansk projekt med DMI-deltagelse understreger, at Grønlands gletschere er styret af flere forskellige faktorer - og at de reagerer hurtigt, når klimaet ændrer sig.

Udløbsgletschere fra indlandsisen har fået meget opmærksomhed de seneste år, hvor flere har vist stor aktivitet sammenfaldende med et relativt varmere klima omkring Grønland. Specielt i 00'erne accelererede afsmeltning og kælvning af isbjerge fra flere store udløbsgletchere.

Der er spekuleret meget i mulige forklaringer på accelerationen f.eks: øget afsmeltning som følge af øget luft temperatur, mere smeltevand som 'smøremiddel' ved bunden af gletscherne, eller ændringer i havtemperaturene.

Forskerne tæller småsten

For at belyse sammenhængene har en gruppe forskere med Camilla S. Andresen fra GEUS i spidsen undersøgt sedimentkerner fra bunden af Sermilik-fjorden i Sydøstgrønland nær Tasiilaq. Resultaterne fra projektet SEDIMICE er netop offentliggjort i Nature Geoscience.

Helheim-gletscheren

Helheim-gletscheren kælver ud i den 100 kilometer lange Sermilik-fjord. Foto Camilla S. Andresen.

"Populært sagt, har forskerne talt småsten i kernen. Jo flere isbjerge der kælver; jo mere sediment udfældes der i form af småsten. På den måde er det muligt at fastslå, hvor stor produktionen af isbjerge har været de seneste 120 år fra Grønlands tredjestørste udløbsgletscher Helheim, som ender i netop Sermilik-fjorden", fortæller Mads Hvid Ribergaard fra Center for Ocean og Is på DMI.

Sermilik-fjorden er en dyb Østgrønlandsk fjord med dybe tærskler ved udmundingen.

"Groft sagt, så finder vi en blanding mellem koldt og ferskt Polarvand i overfladen, som har sin oprindelse fra de store floder, der løber ud i det Arktiske Ocean, og lokal afstrømning fra Grønland, som dog antageligt er af mindre størrelsesorden. Dette vand flyder sydover langs Grønlands østkyst. Under et par hundrede meters dybde finder vi relativt varmt og saltholdigt vand med oprindelse i Golfstrømmen. Udvekslingen af vand mellem fjorden og den sydøstgrønlandske kontinental-shelf er vist at foregå hurtigt. Således er gletscheren overordnet set direkte påvirket af tre varmekilder: to forskellige vandmasser samt luften", forklarer Mads Hvid Ribergaard.

Søger efter lange dataserier

For at undersøge en mulig sammenhæng mellem gletscher-aktiviteten og ændringer i klimaet, har forskerne fremskaffet lange tidsserier af hav- og lufttemperatur repræsentativt for området.

DMI har gennem mere end hundrede år observeret lufttemperaturen i den nærliggende by Tasiilaq.

Derimod er det bestemt ikke en triviel opgave, at finde lange tidsserier af havtemperaturen, da der simpelthen ikke eksisterer sådanne målinger omkring Sydøstgrønland. Forskerne har derfor været tvunget til at finde tidsserier, der på fornuftig vis var repræsentativt for de to vidt forskellige vandmasser.

"Det er muligt at anslå mængden af koldt polarvand ved at opdatere en lang tidsserie for udbredelsen af den havis, den østgrønlandske strøm transporterer og som ender sine dage i Sydvestgrønland. Det har - måske ikke overraskende - vist sig, at der er en stor sammenhæng mellem mængden af havis og mængden af polarvand langs Grønlands østkyst og DMI har ved forskellige lejligheder opdateret dette is-indeks og altså senest i forbindelse med det pågældende arbejde", siger Mads Hvid Ribergaard, hvis arbejde med de grønlandske data er finansielt støttet af Grønlands Klimacenter.

Instrument til borekerner

Kernerne tages med et rumohr-borh. Foto Robert Fausto.

Mens der jævnligt gennem tiden har været målt overfladetemperaturer langs sejlruter, så er det strakt langt mere sparsomt med målinger af havets indre.

"Til alt held finder man den varme Atlantiske vandmasse helt oppe i overfladen syd for Island før den dykker ned under det lettere polarvand, når det krydser Danmarksstrædet mellem Island og Grønland", siger Mads Hvid Ribergaard.

"En pensioneret dansk oceanograf ved navn Jens Smed har lavet et utroligt flot stykke arbejde med at indsamle og behandle overfladetemperaturer fra forskellige dele af Nordatlanten over en hundrede års periode fra 1876. En af hans tidsserier er til formålet ført frem til nutiden og den giver os et godt bud på den vandmasse, man vil genfinde i bunden af Sermilik-fjorden".

Hurtige reaktioner

Overordnet viser sedimentkernen, at kælvningen har været stor ikke alene i 00'erne, men også midt i forrige århundrede omkring 30'erne og 40'erne. Det er begge perioder, hvor der også var relativt varmt i både luften og de dybere vandlag samt relativ mindre havis end normalt. Sedimentkurven viser desuden en masse fluktuationer i størrelsesordnen ti år eller mindre. Disse fluktuationer genfindes i temperaturtidsserierne, og ved at kombinere dem kan man genskabe en betydelig del af de observerede ændringer.

"Resultaterne peger på, at gletscheren reagerer overraskende hurtigt på variationer i klimaet. Desuden viser vores resultater, at der er flere styrende faktorer. Man bliver nødt til at kombinere de enkelte bidrag, for at opnå en større forståelse", slutter Mads Hvid Ribergaard.

For flere oplysninger kontakt:

  • Mads Hvid Ribergaard, DMI, på telefon 39 15 72 07 eller mhri@dmi.dk.
  • Camilla S. Andresen, GEUS, på mobil 26 24 44 97 eller mail csa@geus.dk.

22. december 2011

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Tidligt 'forår' sender pollen på rekordkurs

26. februar 2021. Milde ’forårsvinde’ fra syd har sendt pollentallene på himmelfart, og mængden af elle-pollen har netop overgået det tidligere rekordår fra 2019 med hele 25 %. DMI har med hjælp fra Astma-Allergi Danmark og vagthavende meteorolog et bud på, hvordan pollensæsonen fortsætter de næste par uger. Og det er ikke just godt nyt for dem, som plages af elle-pollen…

Stærk profil bliver videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning

26. februar 2021. Oversvømmelser, skybrud, hedebølger… fremtidens klima bliver mere ekstremt. Den anerkendte professor Eigil Kaas, skal nu stå i spidsen for at gøre os klogere på vores klima, når han den 1. marts 2021 tiltræder som ny videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI. For klimaforskning er en grundsten, når vi skal finde løsninger til, hvordan vi tilpasser os fremtidens klima med hyppigere voldsomme vejrhændelser.

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.