Søndag publicerer tidsskriftet nature en elektronisk artikel, som ellers først kommer i bladet torsdag. Emnet er den helt usædvanlige nedbrydning af ozon over Arktis i foråret 2011, der førte til det første reelle ozonhul på den nordlige halvkugle. Sektionsleder Niels Larsen fra DMI er medforfatter til artiklen.
Et internationalt forskerhold med deltagelse fra DMI offentliggør i næste udgave af det ansete videnskabelige tidsskrift nature en opsigtsvækkende analyse af ozonlaget i vinter og foråret 2011. Artiklen Unprecedented Arctic ozone loss in 2011 kommer dog allerede i dag søndag på natures hjemmeside.
Fortidens synder
"I det tidlige forår 2011 var vi vidner til den hidtil største menneskeskabte påvirkning af atmosfæren på den nordlige halvkugle", siger Niels Larsen, medforfatter til artiklen og til daglig sektionsleder på DMI.
"Ozonlagets tykkelse over store dele af Arktis aftog op til 45%, og imellem 15 og 20 kilometers højde blev mere 80% af ozon nedbrudt". Det er menneskeskabte klor-og bromforbindelser, som nedbryder ozonlaget kemisk. Forbindelserne stammer fra freon- og halon-gasser, der blev udledt primært i 1970'erne og 80'erne.
I artiklen kalder klimaforskerne utvetydigt hændelserne i foråret 2011 for 'det første arktiske ozonhul'. Egentlige ozonhuller er ellers noget, der tidligere kun var kendt fra Antarktis, hvor de udvikles i september og oktober hvert år og har gjort det siden midten af 1980'erne. Ozonlaget beskytter alt levende mod Solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem.
"Vores analyse viser, at udviklingen i det arktiske ozonlag i år i høj grad var sammenlignelig med forholdene over Antarktis. Vi har aldrig tidligere set en så stor ozonnedbrydning i de godt 20 år, hvor DMI har bidraget til den internationale overvågning. For første gang kan vi tale om, at der udviklede sig et egentligt arktisk ozonhul”, påpeger Niels Larsen.
