Det var datoen for meteorsværmen Alpha Aurigids, og der var flere meget hurtige stjerneskud at se. Jupiter og Syvstjernen (Plejaderne) var lige stået op i øst. Desværre ødelægger den kraftige lysforurening fra nærliggende Silkeborg (ca. 8 km.) en del af oplevelsen.
Hvad der ikke var visuelt synligt, men synligt på billedet, er Mælkevejens røde brintgas (Emission Nebulae), f.eks. deep-sky objekter som California Nebula og North America Nebula. De mørke støvområder, der blokerer for en del af galaksens stjerner, er meget tydelige på billedet.
Vil man opleve dette fantastiske sceneri, så vil jeg anbefale at man kigger på DMI's byvejr. Det er ret pålidelig, når man vil undersøge, om aftenen bliver klar, der hvor man bor. Man bør tjekke, om der er månelys, Mælkevejen og meteorer ses naturligvis bedst, når Månen ikke er på himlen. Det kan man f.eks. tjekke nederst på siderne med de regionale udsigter på dmi.dk eller på én af de private vejrstationer der er tilknyttet borgervejr.
Endelig bør man køre ud på landet, hvis man bor i byen. Lyset fra byen forhindrer Mælkevejens skær i at nå dit øje. Næste større stjerneskudssværm er i øvrigt Orioniderne den 21. oktober. (Også de ellers ikke så aktive Draconider den 8. oktober ser ud til at få et særligt godt år i år, oplyser en læser efter at have læst artiklen, red.)
Vil du fotografere Mælkevejen eller stjerneskud, behøver du ikke dyrt specialudstyr. Kameraet skal gerne have selvudløser og mulighed for at exponere i 15-30 sekunder med en ret høj ISO (lysfølsomhed). Brug den korteste brændvidde du har (breddeste vidvinkel). Et stativ er fint, men kameraet kan også anbringes i en passende position på en lidt løs pose med ris eller sand.
Mit billede er (i Photoshop) sammensat af fire enkeltbilleder for at få hele Mælkevejen med fra nordøst til syd. Mit kamera er særligt lysfølsomt for den røde brintgas, men jeg har ikke brugt specielle filtre eller motoropstilling, bare et 24 mm objektiv, spejlreflekskamera og et stativ.
7. september 2011.
