Flere kolde vintre forude

Det er næppe tilfældigt, at vi nord- og vesteuropæere har oplevet iskolde vintre de senere år. Og ifølge tre danske klimaforskere kan vi lige så godt vænne os til det. Der er mere, hvor det kommer fra.

Det forklarede forskningsleder ved Danmarks Klimacenter Jens Hesselbjerg for nylig i en kronik i Jyllands Posten skrevet i fællesskab med kollegerne Sebastian H. Mernild fra Los Alamos National Laboratory i USA og Martin Stendel fra DMI.

"Lave vintertemperaturer i Danmark og resten af Nordvesteuropa skyldes primært polarvinde fra nord. Og netop i disse år får vi flere af den slags kolde pust", fortæller Jens Hesselbjerg.

Motorvej af kold luft

En del af forklaringen er i følge Jens Hesselbjerg variationer i Solens energi til trods for, at Solens varierende effekt ikke har nævneværdig indflydelse på de langsigtede variationer i klimaet gennem de seneste årtier.

"Solen udsender mindre ultraviolet lys end hidtil antaget, når den 11-årige solpletcyklus er i nærheden af sit laveste niveau. Og det har den været de seneste to danske vintre", påpeger han.

Den ydre del af atmosfæren absorberer hovedparten af det ultraviolette lys. Her omsættes det til varme. Derfor er den ydre del af atmosfæren koldere end normalt under solpletminimum, hvor også mængden af ultraviolet stråling fra Solen når et lavpunkt. Temperaturvariationerne ændrer placeringen af atmosfærens højtliggende 'motorveje' - de såkaldte jetstrømme - på en sådan måde, at kold polarluft hyppigere føres fra høje breddegrader mod lavere og dermed potentielt ned til os.

Kort med overfladetemperatur anomalier

Polarvind. Kort over forskellen mellem temperaturen i perioden fra 3. til 10. december 2010 og så normaltemperaturen. Blå farver fortæller, at det var koldere end normalt og røde farver fortæller, at det var varmere end normalt. Det kolde pust fra nord nedover store dele af Nord- og Vesteuropa ses tydeligt.

Svindende havis påvirker vinden

En anden del af forklaringen på de kolde vintre er ifølge Jens Hesselbjerg, de betragtelige forandringer i havisudbredelsen i Arktis, som særligt har fundet sted over de seneste tre årtier.

Under normale omstændigheder udgør havisen et isolerende lag for udvekslingen af varme mellem vandet og den kolde arktiske luft. Når isen forsvinder, øger det udvekslingen af energi mellem hav og atmosfære og det påvirker igen fordelingen af høj- og lavtryk.

"Trykforholdene i atmosfæren styrer vindmønstret", forklarer Jens Hesselbjerg.
"I situationer, hvor havisen er på tilbagetog føres kold arktisk luft sydover til lavere breddegrader. Her erstatter den den mildere luft fra vestenvindsbæltet blandt andet hos os her i Danmark. Computermodeller viser, at der er en forbindelse mellem kolde vintre i Nord- og Centraleuropa og reduceret havis i det Arktiske Ocean - i særdeleshed i Barentshavet nord for Skandinavien og Karahavet nord for Rusland".

Er kulde kommet for at blive?

Forskerene fra Potsdam, som står for modelberegningerne, mener ligefrem, at koblingen mellem den svindende havis og kolde vintre i vores del af verden er så markant, at de forudser en øget sandsynlighed for kolde vintre i den nærmeste fremtid.

"Vi går i gennemsnit mod mindre havisudbredelse. Denne vinter er ingen undtagelse. Ifølge National Snow and Ice Data Center i USA var udbredelsen fra oktober 2010 til januar i år rekordlav; den laveste siden satellitter systematisk begyndte at overvåge isen i Arktis i 1979".

Jens Hesselbjerg mener dog, at det kræver et længere tidsperspektiv, før der er ført et endeligt bevis for årsagen til de kolde, danske vintre. Og han påpeger, at selv hvis hyppigheden af kolde vintre kortvarigt stiger, så falder den hurtigt igen i løbet af århundredet i takt med, at den globale temperatur stiger.

Referencer

Joanna D. Haigh, Ann R. Winning, Ralf Toumi1 & Jerald W. Harder, 2010. An influence of solar spectral variations on radiative forcing of climate. Nature Volume 467, Pages 696–699. doi:10.1038/nature09426.

Petoukhov, V., and V. A. Semenov 2010, A link between reduced Barents-Kara sea ice and cold winter extremes over northern continents, J. Geophys. Res., 115, D21111 [doi:10.1029/2009JD013568].

22. februar 2011.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram