ForsideNyhederDansk sommer - på kanten af tørke og skybrud

Dansk sommer - på kanten af tørke og skybrud

Regn, regn og mere regn kendetegner sommeren 2011 i Danmark, og i de seneste 20 år er der faldet mere regn om sommeren end i normalperioden fra 1961 til 1990. Fremtidens danske sommervejr byder dog ikke kun på mere regn, er et af budskaberne i ny DMI-rapport om fremtidige nedbørændringer i Danmark.

Igennem de seneste 20 år er den danske sommer blevet vådere. 2011 er ingen undtagelse. I gennemsnit falder der 19 millimeter mere regn om sommeren i perioden fra 1991 til 2010 sammenlignet med normalperioden fra 1961 til 1990 dog med store variationer fra år til år.

Spørgsmålet er, om de danske somre fortsætter med at være vådere end normalt i fremtiden. Beregninger fra 21 klimamodeller giver tilsammen et broget resultat: Cirka halvdelen af modellerne forudsiger mere sommernedbør over Danmark, mens den anden halvdel viser det modsatte - mindre sommernedbør i perioden 2080 til 2099 i forhold til perioden fra 1980 til 1999. Klimamodellerne er anvendt af FN’s klimapanel IPCC, og nye analyser, baseret på data fra det såkaldte ENSEMBLES projekt, bekræfter resultatet. ENSEMBLES er et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, som blev søsat med det formål at forudsige sandsynlige regionale klimaændringer og medfølgende konsekvenser i Europa.

Gennemsnitlig nedbør for sommerkvartalet i Danmark (millimeter)

 

  Juni Juli August
Normalperioden: 1961 - 1990 55 66 67
1980 - 1999 63 59 71
1991 - 2010 63 64 80

"Fremtidens sommernedbør i Danmark er utrolig svær at forudsige, da klimamodellerne placerer Danmark lige mellem to zoner. Den ene zone dækker primært Skandinavien, og her vil det med stor sandsynlighed komme til at regne mere. Modsat vil der falde mindre regn i den anden zone, som omfatter det centrale, østlige og sydlige Europa", siger klimaforsker Martin Drews, Danmarks Klimacenter, DMI.

Modellerne er altså uenige om mængden af sommernedbør i Danmark men tegner til gengæld et overvejende ens billede af den fremtidige udvikling med hensyn til intensiteten og antallet af kraftige nedbørshændelser.

"I fremtiden vil vi opleve flere hændelser med kraftig regn om sommeren", siger klimaforskeren og fortsætter: ”Samtidigt er det de ekstreme hændelser, der øges mest".

Relativ nedbør over 100 år i EU

Ændringerne i mængden af nedbør vises her som relative ændringer i procent for perioden 2070-2099 i forhold til referenceperioden 1961-1990. De grønne farver angiver relativt mere nedbør, mens de brune farver angiver relativt mindre. Kilde: IPCC

Årsagen er, at temperaturstigningen på Jorden giver en varmere atmosfære, der kan indeholde mere vanddamp. Samtidigt stiger temperaturen i havene omkring Danmark, og det giver større fordampning. Det betyder blandt andet, at når det regner, kan det regne kraftigere og over længere tid.

Det stemmer overens med observationer af nedbør i Danmark siden 1874. Foruden en stigning i den årlige middelnedbør på cirka 100 millimeter, er de kraftige nedbørshændelser blevet kraftigere, og der er gradvist kommet flere af dem.

Største årlige 24 timers nedbør i DK

Grafen viser den maksimale 24-timers nedbørsobservation på en lokalitet i løbet af et år ud fra landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database fra 1874-2010. Den røde tendenslinje viser en stigning i største årlige 24-timersmåling. Grafik DMI (Teknisk rapport 11-13).

"Det kan med rette kaldes for en klimaændring, også selvom det ikke entydigt kan tilskrives den globale opvarmning", slutter Martin Drews.

For yderligere information kontakt Martin Drews: mad@dmi.dk.

23. august 2011

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Februar og vinteren 20/21 indtil nu

16. februar 2021. Marts nærmer sig med hastige skridt, og kalendervinteren er ved at være slut. Med solidt vintervejr i frisk erindring, kan man fristes til at tro, at vinteren har været kold i år, men spørger man klimatologen, får man et lidt andet svar.

Hvorfor er det så koldt?

12. februar 2021. Iskolde polare vinde har fået et solidt tag i Danmark, og vinteren er for alvor kommet til landet. Men hvorfor er det egentlig blevet så koldt i år? Svaret skal blandt andet findes i en pludselig opvarmning i over 30 km’s højde over Arktis. Læs med og bliv klogere på, hvad der spiller ind, når slaget mellem kulde og varme afgøres.

Vi har haft den koldeste nat i 9 år

12. februar 2021. Kold polarluft har fundet vej til landet, og natten til fredag blev den koldeste nat i meget lang tid. Et lag sne, svage vinde og klart vejr er nogle af årsagerne til at temperaturen faldt ekstra hurtigt i nat.