Og selvom skyen fra det første udbrud allerede har ramt Jorden, så er det seneste udbrud kraftigere, og natten mellem 5. og 6. august er chancerne således bedst, når vejret tages i betragtning. Mod nord og nordvest er det mest sandsynligt, at man ville kunne se nordlys i gunstigt vejr.
"Sjælland har nok de største chancer for skyfrit - særligt mod sydøst," siger vagtchef Klaus Larsen. "Når temperaturen falder i løbet af aftenen og natten, så skyer det til, og chancerne for himmelkig forsvinder."
Allerede morgenen den 4. august måltes forhøjet stråling af energirige protoner fra Solen. Strålingen ledes af Jordens magnetfelt ned over polarområdet, hvor den bremses i den øvre atmosfære og ikke er nogen direkte fare hverken for befolkningen eller flypassagerer. Derimod kan strålingen give radio-blackout, der eksempelvis generer fly-kommunikationen over polerne.
"De fulde virkninger af soludbruddene i form af mulighed for nordlys over Danmark og global magnetisk storm vil formentlig toppe nu i natten mellem 5. og 6. august, og havde vejrudsigterne været mere gunstige, så havde mulighederne nok også været gode natten mellem den 6. og den 7. De største chancer for at se de spektakulære lysshows er mellem solnedgang, når det er blevet rigtigt mørkt, og midnat," siger Peter Stauning.
Stærke magnetfelter
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt stærkt.
De stærke magnetfelter bremser energistrømmen fra Solens glødende indre, hvor kerneprocesser (fusion af brint) producerer ufattelige mængder energi, som vi blandt andet nyder godt af her på Jorden.
Når tilførslen af energi falder, så falder temperaturen og området bliver mørkere. Ofte er der flere solpletter med modsat rettede magnetfelter sammen i et solpletområde, og de kan kollidere og udløse voldsomme eksplosioner på Solen. Det er disse soludbrud, der skaber magnetiske storme og heftige nordlys på Jorden.