Observation uden afbrydelser

Siden da er det blevet til yderligere syv geostationære Meteosat-satellitter. Dertil kommer satellitter under Jason- og MetOp-projekterne. Meteosat-1 til 7 bliver betragtet som Europas 1. generation af vejrsatellitter, mens Meteosat 8 og 9 samt de to næste, Meteosat-10 (2012) og 11 (2014), er den 2. generation, med meget store forbedringer og i alt 20 gange flere data til meteorologerne.

Satellitobservationer, computerbaserede vejrmodeller og godt meteorologisk håndværk er i dag centralt for kvaliteten af de daglige vejrudsigter. Skulle Europas geostationære operationelle vejrsatellit gå i sort ville det øjeblikkeligt medføre en forringelse af meteorologernes muligheder for at fastholde præcisionen i deres forudsigelser. For de fleste ville det muligvis kun opleves som et mindre irritationsmoment; men for vejrfølsomme erhverv som luftfart, landbrug og fiskeri kunne det blive endog meget alvorligt.

For at undgå en sådan situation har man siden Meteosat-4 blev opsendt i 1989, arbejdet med et backup-system. Det tilstræbes så vidt muligt altid at have én operationel satellit, én reservesatellit der allerede er i omløb og én satellit på lager der kan opsendes som ny reserve i løbet af få måneder.

Hurra for EUMETSAT

Fejringen af EUMETSAT's 25-års jubilæum falder sammen med et generaldirektørskifte i organisationen. Fredag den 29. juli fratræder danske Lars Prahm efter syv år på posten og overlader tøjlerne til franske Alain Ratier. Lars er dog kun ledig weekenden over. Mandag vender han tilbage til sin gamle stilling som direktør for DMI.

I et interview for nylig blev Lars Prahm spurgt, hvad han anså som sin største succes under tiden i EUMETSAT, og han var ikke i tvivl: vedtagelsen og finansieringen af 3. generation af geostationære vejrsatellitter. MTG-projektet er det mest avancerede af sin slags og den første satellit forventes operationel omkring 2018.