Temperatur

Her kan du finde svar på nogle klassiske spørgsmål omkring temperatur.

Hvorfor måler jeg en anden temperatur end DMI?

Private temperaturmålinger afviger ofte meget fra DMI's officielle målinger, fordi kravene, til hvor og hvordan målingerne foretages, ikke er opfyldt.

Officielle lufttemperaturmålinger foretages 2 meter over jordoverfladen i en ventileret skærm eller i en termometerhytte, som er et hvidmalet skab med jalousivægge. Hytte eller skærm beskytter instrumenterne mod såvel direkte solstråling som varmestråling fra jordoverfladen. Jalousivæggene sikrer en ensartet luftstrømning forbi instrumenterne.

Private termometre sidder ofte tæt op ad en husmur, som kan give læ, og som kan afgive varme. Derfor kan private temperaturmålinger afvige.

I daglig tale kaldes termometerhytten også for en engelsk hytte.  

Har graddage noget med temperatur at gøre?

Graddage er et mål for den positive forskel mellem en konstant indendørs-temperatur og den gennemsnitlige udendørstemperatur set over et døgn. Graddagene kan derefter akkumuleres over en vilkårlig periode, for eksempel over en kalendermåned.

Den konstante indendørs-temperatur kalder man også basis-temperaturen. I Danmark og Sverige er basistemperaturen sat til 17 grader, som således er den temperatur, varmeanlægget skal levere energi til. Det lyder umiddelbart som en noget kølig indendørs-temperatur, men som regel kan man lægge omkring tre grader til fra os selv samt belysning, hårde hvidevarer, tv, computere osv. Det vil sige, at vi indendørs har ca. 20 grader eller derover.

Er døgnmiddeltemperaturen +5 grader, registreres der således 17 - 5 = 12 graddage for dette døgn.

Solskin og vind influerer på den energimængde, man skal bruge til opvarmning. Derfor er der også behov for at korrigere de ‘rå’ graddage. Det bliver beregnet ud fra temperaturen med et bidrag, der i tilfælde af solskin nedsætter graddagetallet og omvendt øger det, når vindhastigheden er over et vist niveau.

Hvad er wind chill (kuldeindeks)?

Wind chill – eller kuldeindeks på dansk – er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden.

Hvordan beregnes wind chill (kuldeindeks)?

Der findes to formler for beregning af wind chill: Den ”gamle” formel stammer fra forsøg med, hvor hurtigt vand fryser i en lille plastikcylinder. Det blev udført i Antarktisk i 1939.

I denne formel er u vindens hastighed i m/s, og t er temperaturen i grader Celcius. Formlen er kun gyldig i intervallerne -50° C til +25° C samt vindhastigheder fra 2 til 22 m/s.

Den nye formel er udledt af canadiske og amerikanske forskere i 2001 ud fra bl.a. kliniske forsøg på mennesker i en afkølet vindtunnel samt computersimuleringer. Den tager i modsætning til den gamle formel hensyn til afstanden fra 1,5 meter (typisk hovedhøjde) til 10 meters højde (som er standard vindmålehøjde, hvor vinden er kraftigere).

Formlen er kun gyldig op til +10° C samt vindhastigheder fra 1,3 m/s.

Denne formel benyttes i bl.a. DMI’s Meteorologisk lommeregner.

Herunder er først den gamle formel, nederst er den nye formel:

Hvordan beregnes hedeindekset?

Beregningen af hedeindekset eller "udtrykket for den temperatur, vi tilsyneladende oplever, som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden" er som nedenfor. Og den gælder kun for temperaturer over 26 grader og relative luftfugtigheder over 40 %: