Klimaatlas indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau og dækker hele Danmark.
Her på siden kan du se og hente klimadata.
DMI's Klimaatlas
Kommunerne kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres. Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud.
Hent data
Data findes for hele Danmark, kommuner, vandoplande og kystområder. Udvalgte data leveres i en pdf-rapport. Data kan hentes som excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service. For tidligere filer og kommende data, se Kommende data og versionshistorik.
Klimaatlas - hvad er det?
Se en præsentationsvideo af Klimaatlas her.
11 til 40%
Vi får mere nedbør på årsbasis. Det skyldes primært, at vintrene bliver vådere, men til dels også vådere forår og efterår. Sommernedbøren ventes derimod at blive omtrent uændret.
For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8,5) sammenlignet med år 1981-2010.
30-160%
Flere kraftige nedbørshændelser om sommeren, selv om somrenes nedbør som helhed ventes omtrent uændret. De kraftigste nedbørshændelser forventes at blive kraftigere.
For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8,5) sammenlignet med år 1981-2010.
0 til 105 cm
Vandstanden vil stige hurtigere og hurtigere. Stormfloderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden. Det, der i dag er en 20-års stormflod, kan ske hvert år.
For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8,5) sammenlignet med år 1981-2010.
+ 2,9 til + 4,4 °C
Temperaturen for året som helhed stiger gradvist gennem århunderet. Opvarmningen mærkes på alle tider af året med tendens til størst opvarmning sommer og efterår.
For år 2071-2100 med højt CO2-niveau (RCP8,5) sammenlignet med år 1981-2010.
Klimafremtider
Fremtidens klima afhænger af, hvor meget yderligere drivhusgas der slippes ud i atmosfæren. Mulige klimafremtider er beskrevet via scenarier for CO2-udslip kaldet RCP-scenarier eller CO2-fremtider. Se en videoguide her.
Læs mere og find hele den 'Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier', som DMI har udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, på siden CO2-scenarier: Det betyder de, og sådan vælger du.
RCP4.5
Skal du planlægge et projekt til perioden frem til år 2050, anbefaler DMI og Miljøstyrelsen, at du benytter data for CO2-fremtiden 'RCP4.5'.
RCP4.5 er en CO2-fremtid, hvor vi sænker verdens udledning af drivhusgas betydeligt, så klimapåvirkningen topper lige omkring år 2100.
RCP4.5 kan også benyttes, når du planlægger til efter år 2050. Det er relevant, hvis dit projekt ikke behøver at være meget robust overfor fremtidens vejr og klima. RCP4.5 er også aktuel, hvis dit projekt nemt kan gøres mere robust, hvis behovet opstår.
RCP8.5
Skal du planlægge et projekt til perioden efter år 2050, anbefaler DMI og Miljøstyrelsen, at du benytter data for CO2-fremtiden 'RCP8.5'.
RCP8.5 er en CO2-fremtid, hvor verdens udledning af drivhusgas fortsat stiger, så den globale opvarmning fortsat tager til igennem det 21. århundrede.
RCP8.5 bør - uanset perioden - benyttes til alle projekter, der skal være meget robuste overfor fremtidens vejr og klima.
Få besked, når vi opdaterer data
Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.
