Året 2020 fuldender den nye klimanormal for perioden 1991-2020. Og den nye klimanormal viser, hvordan det danske klima har flyttet sig gennem de seneste 150 år.

Et ’normalt’ år er blevet varmere og vådere

Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har varieret gennem 30 år. For et gennemsnitligt år gælder, at det er blevet varmere og vådere end tidligere set i dansk vejrhistorie.

"Vi har desuden fået de nye klimatal for december og hele vintersæsonen som er blevet henholdsvis 1,2 og 1,5 grader varmere sammenlignet med 1961-90 tallene. Som med de fleste foregående måneder og sæsoner i den nye klimanormalperiode er det tydeligt, at klimaet har flyttet sig mod et varmere niveau – især når vi kigger på udviklingen siden de landsdækkende målinger startede," fortæller Mikael Scharling og fortsætter:

"Nedbørtallene viser desuden, at vinteren er blevet ca. 24 mm mere nedbørrig. Derved står vinteren alene for ca. halvdelen af den stigning, vi ser på årsnedbøren. Nedbørtallene for december er steget moderate 5 mm, hvilket ikke er nok til, at vi statistisk set kan konkludere, at det er blevet hverken mere vådt eller tørt siden klimanormalen 1961-90."

 Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her. 

Fremtidens klima bliver varmere og vådere

Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden de landsdækkende målinger startede i 1873. De nyeste klimaopgørelser for alle årets måneder er alle, på nær to, signifikant varmere end den seneste klimanormal for 1961-90.

Hvordan flugter de nye klimatal med den forventede fremtidige udvikling, som er beskrevet i DMI’s Klimaatlas?

"Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere og vådere år. Tendenserne vi kan se i de nye klimanormaler ser altså ud til at fortsætte fremover. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO₂," forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

"Hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter som hidtil, forventer vi at den årlige gennemsnitstemperaturvil stige med ca. 3,4 grader og vil få ca. 14 % mere nedbør i slutningen af århundredet. Den ekstra nedbør falder især om vinteren."

Tendensen med et varmere og mere nedbørrigt år falder hermed i tråd med beregninger i DMI’s Klimaatlas, men hvordan ser fremtidens vinter ud?

"Fremtidens vintersæson ser ud til at blive ca. 3,6 gradervarmere og omkring 25 % vådere. Det betyder, at et snedækket Danmark og langvarige perioder med frost i slutningen af dette århundrede sandsynligvis vil blive en sjældenhed," afslutter Rasmus Anker Pedersen.

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her. 

Den nye klimanormal forventes komplet i efteråret 2021

DMI har gennem 2020 orienteret om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 har der nemlig været data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.

Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.

Den komplette klimanormal forventes færdig i efteråret 2021.

Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
6. januar 2021