Mindre is i Arktis kan åbne for en genvej

Havisen smelter i takt med, at temperaturen stiger. Det åbner for nye og kortere sejlruter til gavn for skibsfarten i Arktis. Sejlads i et isfyldt farvand er dog yderst farligt, og derfor stiller det høje krav til at afdække, hvor isen er, og vurdere om den er til fare for sejladsen. DMI’s Grønlandske Istjeneste laver iskort for grønlandsk farvand, og behovet er større end nogensinde.

Satellitbillede fra NASA

Ved hjælp af satellitbilleder fra NASA Goddard Flight centre er det nemmere at se hvor der ligger is, og afgøre hvilken type is der flyder.

De polare egne er under forandring.

Fra år til år er der store variationer, men set over flere år, så svinder havisen gradvist.
Samtidig med den teknologiske udvikling og den politiske interesse øges, skabes der helt nye muligheder indenfor sejlads i de arktiske farvande.

Og mulighederne er bestemt til at få øje på.
Mindre havis betyder nemlig, at blandt andet Nordvestpassagen kan være åben for sejlads i den arktiske sensommer.

Skibe som skal fra Nordatlanten til det nordlige Stillehav, kan spare flere tusinde kilometer ved at benytte ruterne i Nordvestpassagen. Og det giver store besparelser både i skibsleje, drift, arbejdstimer for besætningen og ikke mindst på brændstof.

Optegnelse af Nordvestpassagen

Genvejen via Nordvestpassagen kan spare skibe for flere tusinde kilometer.

Når Nordvestpassagen er ”åben for sejlads” betyder det dog ikke, at området er absolut isfrit.
Drivis, isskosser, isbjerge og mange andre typer is, kan nemlig flyde i havets overflade og blive til stor fare for skibstrafikken, ikke mindst i kombination med blæst, dårlig sigt eller uopmålt farvand.

Iskort fra DMI's Grønlandske Istjeneste

Eksempel på iskort fra DMI's istjeneste

Attraktiv men farlig genvej

Genvejen er derfor attraktiv, men kan også være risikabel eller give store forsinkelser.
Derfor stilles der høje krav til, hvordan man løbende kan formidle præcise informationer til skibsfarten, om hvor havisen er, og hvilken type is der er tale om.

For at hjælpe skibsfarten med at vurdere, hvor de kan sejle, og hvor de skal være mere forsigtige, laver Den Grønlandske Istjeneste på DMI iskort for farvandet omkring Grønland og optegner type og mængde af is.

Radarsatellitbillede

Sentinel-1 radarsatellitbillede fra Ilulissat i Diskobugten, hvor isbjerge og kalvis præger dagligdagen.

For at DMI’s istjeneste kan vurdere mængde og istype er højtopløselige satellitbilleder et af de vigtigste redskaber.

Derudover modtager istjenesten meldinger fra de største skibe i grønlandsk farvand. De melder position, vejr og isforhold ind til istjenesten hver 6. time.

Det samlede resultat munder ud i et iskort, som vist til højre.

Øget efterspørgsel og nye muligheder

Ifølge Keld Qvistgaard, som er Senior Ice Advisor for DMI’s Grønlandske Istjeneste, så varierer ismængden betydeligt fra år til år. Nogle år er der 2-3 meter tyk is, som ikke er til at komme igennem. Andre år er der mere eller mindre åbent for sejlads. Skibene skal derfor forvente det uventede.

Det øger behovet for rådgivning og oplysninger om istype og mængde markant til at træffe vigtige beslutninger både ombord og på land. Af samme årsag opstår der også behov for nye produkter.
DMI’s Grønlandske Istjeneste har i mange år overvåget isens udbredelse og understøttet sejladsen og dens sikkerhed med rådgivning. Også her mærkes den øgede aktivitet i Arktis og dermed også en forøget efterspørgsel efter ny viden om isen i farvandene.

”Muligheden for at kunne se, hvor isen forventes at være fremme i tiden, vil være en stor hjælp både for skibe til søs, og for dem der sidder med planlægningen inde på land,” uddyber Keld Qvistgaard og fortsætter ”forskning i og udvikling af nye isprodukter er derfor et fokuspunkt for DMI i de disse år”

Internationalt samarbejde af afgørende betydning

For at vide hvad der rører sig inden for sejlads i de arktiske egne og for at kunne være med til at øge sikkerheden til søs, deltager DMI i det internationale samarbejde, International Ice Charting Working Group (IICWG), med verdens førende istjenester. I slutningen af september i år er DMI derfor vært for IICWG’s årsmøde, der samler eksperter fra hele verden til drøftelser om fx den nyeste forskning i detektering af isbjerge, brug af satellitdata og brugernes nye behov.

 

Læs mere om hvordan Den Grønlandske Istjeneste på DMI blev til her

Læs mere om de mange is-typer i vores havis-leksikon her

Af Herdis Preil Damberg
19. august 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv