twitter google+ facebook

Vejrkorset - vintervejrets fire hjørner

Gråt og vådt - kold og hvidt. Det er vinterens to yderpunkter. Men hvornår vejret bliver hvordan i december, januar og februar, det forklarer det såkaldte vejrkors os.

I Danmark har vi tempereret kystklima. At klimaet er tempereret, betyder, at vi har mere end 10°C i den varmeste måned og frost og sne i de koldeste måneder. At vi har kystklima, betyder, at vi har små forskelle i temperatur mellem somre og vintre i forhold til områder med fastlandsklima.

Men hvor forskellen mellem sommer og vinter er relativt lille, så oplever vi ind imellem kontrasterne inden for den enkelte årstid som enorme. Forklaringen har at gøre med Danmarks placering på kanten af et kæmpekontinent ud mod et verdenshav og lige omkring den nordlige polarfront.

Det såkaldte vejrkors viser os, hvorfor netop vores beliggenhed får vejret til at veksle.

Vejrkorset viser de fire retninger som med deres luftmasser dominerer det danske vejr - også om vinteren. Se artiklen for nærmere forklaring. Grafik Bjarne Siewertsen.
Daniel Goldenberg
Daniel Goldenberg
Daniel Goldenberg
Daniel Goldenberg

X ved vinter

Når vejret kommer fra nordvest om vinteren, har det typisk en oprindelse fra de polare egne. Luftmassen derfra er kold, men når luften passerer henover Atlanterhavet og Nordsøen bliver den varmet noget op og luftmassen får tilført mere fugt.  Vi får derfor køligt vintervejr med snebyger, især i de sydvestlige egne. I den nord- og østlige del af landet ligger man derimod i læ af de norske fjelde. Det betyder, at en stor del af luftens fugt efterlades på vindsiden af fjeldene i form af sne eller regn. På læsiden er luften blevet mere tør, så den nord- og østlige del af landet kan se frem til pænt solskinsvejr med kun enkelte cumulus-skyer. Hvis vinden drejer mere op mod nord end vest, er der mulighed for, at vi kan blive ramt af polare lavtryk, som i deres opbygning minder lidt om tropiske storme. De bliver dannet langt mod nord og bevæger sig sydpå langs den norske kyst for til sidst at give hidsige snebyger til Danmark.

Når det om vinteren blæser fra nordøst og øst bringer det kold, men relativ tør, luft frem til Danmark fra Rusland og Sibirien. Denne type vejr giver os højtryksdomineret vejr - oftest med en del sol, men også med dagsfrost. Hvis vi skal have isvinter i Danmark, skal vinden over en længere periode blæse fra det østlige hjørne. Selv om luften som udgangspunkt er tør, sker det ofte, at der alligevel opstår snebyger. Når den kolde luft strømmer ud over Kattegat og Østersøen, bliver den tilført fugtighed, som i sidste ende bliver til snebyger. Det kan ende med en decideret snekanon, som bliver ved med at generere snebyger, der rammer de samme områder igen og igen. Det ses især i Østersøegnene, at sådan en snekanon giver ekstremt meget sne. Senest vi så det var på Bornholm i december 2010, hvor der faldt op mod 1,5 meter sne i dagene op mod jul.

Vintervejr fra sydøst giver oftest koldt og tørt vejr med solskin, typisk med let frost. Der er dog muligt, at luften kan opsamle fugt nok på den korte strækning over farvandene, til at der bliver dannet et lag af stratocumulusskyer, hvorfra det kan drysse med lidt sne. 

Hvis vinteren er mere grå end hvid, er det typisk fordi, vi får vejret fra sydvest. Det er det milde hjørne om vinteren, men når den milde og fugtige luft kommer op til det koldere land, så bliver vejret gråt i gråt. Stratus-skyer, dis og tåge samt lidt regn af og til giver de fleste en oplevelse af en mørk periode, da Solen kun er en sjælden gæst. Hvis dette vejr varer ved i en længere periode, sker det, at Solen får bugt med skyerne. Det var i sådan et tilfælde, at vi fik vinterrekorden med 15,6°C den 24. februar 1990.

Stormenes yndlingsårstid

Vinteren er stormenes og orkanernes tid i Danmark.

Januar er vores absolut mest forblæste måned med 30 klassificerede storme siden 1950. Til sammenligning mønstrer november 14 og december 12 . Februar ligger på 4. pladsen med 10 klassificerede storme og orkaner i den seneste udgave af DMI's stormliste. DMI har registreret 84 storme og orkaner siden 1950.

Vinteren har altså leveret 52 eller 62% af Danmarks storme.

Stormene opstår, når kold luft fra Arktis blander sig med fugtig og mild luft fra Atlanten og skaber et kraftigt lavtryk. Det sker hyppigt over den vestlige del af Atlanterhavet. Derefter bevæger lavtrykket sig mod øst, og kan eventuelt forstærkes yderligere, inden det rammer Danmark.

Af Michael Skelbæk & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 9. december 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder