twitter google+ facebook

Vejrkorset - efterårsvejrets fire hjørner

Mildt og regnfuldt eller køligt og solrigt. Det er sjældent, vi får alt, hvad vi peger på, når efteråret har gjort sit indtog. Men hvornår vejret bliver hvordan i september, oktober og november, det forklarer det såkaldte vejrkors os.

I Danmark har vi tempereret kystklima. At klimaet er tempereret, betyder, at vi har mere end 10°C i den varmeste måned og frost og sne i de koldeste måneder. At vi har kystklima, betyder, at vi har små forskelle i temperatur mellem somre og vintre i forhold til områder med fastlandsklima.

Men hvor forskellen mellem sommer og vinter er relativt lille, så oplever vi ind imellem kontrasterne inden for den enkelte årstid som enorme. Forklaringen har at gøre med Danmarks placering på kanten af et kæmpekontinent ud mod et verdenshav og lige omkring den nordlige polarfront.

Det såkaldte vejrkors viser os, hvorfor netop vores beliggenhed får vejret til at veksle.

Vejrkorset viser de fire retninger som med deres luftmasser dominerer det danske vejr - også i efteråret. Se artiklen for nærmere forklaring. Grafik Bjarne Siewertsen.
Foto Birgit Lorenzen
Foto Birgit Lorenzen
Foto Birgit Lorenzen
Foto Hanne Majlandt.

X ved efteråret

I de polare egne bliver luften hurtigt afkølet, fordi antallet af timer med dagslys hastigt går mod nul. Til gengæld er havet omkring Danmark fortsat varmt efter sommeren. Det skaber store kontraster og er med til at gøre vejret ekstra vildt og variabelt i efteråret.

Nordvestenvinden bringer den afkølede luft ned til os, så det er en kølig vejrtype. Solen kan dog først på efteråret fortsat varme luftmassen så meget op, at det føles ganske behageligt. De norske fjelde sørger med denne vindretning for, at vi ligger i læ. Det fjerner fugtigheden i den maritime luftmasse, så vi får en flot, klar, dybblå himmel med cumulusskyer, men der vil - især i de sydvestlige egne - falde enkelte byger.

Nordøstenvinden bringer også på denne årstid tør, men kølig, luft frem til os. Det giver flotte solskinsdage og nætter med dis og tåge. I løbet af efteråret bliver Rusland og Sibirien gradvist koldere. Det betyder, at efteråret herhjemme også føles køligere og køligere. Det er typisk i sådan en strømning, at vi oplever den første nattefrost.

Når vejret kommer fra Sydøst, kan vi i de første efterårsmåneder opleve sommerlige temperaturer. Det europæiske kontinent er fortsat varmt, så det er en tør og varm luft, der blæser op over os. Det giver typisk en periode med høje temperaturer og pænt solskinsvejr uden de store nedbørsmængder.

Endelig er der sydvestenvinden, som trækker fugtig og varm luft frem til os. Det giver os mildt vejr; typisk med dagtemperaturer over det normale. Prisen for varmen er, at vejret bliver lidt rodet: Det bliver en blanding af solskin, skyer og regn. Senere på efteråret, når landområderne er blevet mere afkølet, giver den fugtige luft tåge og diset vejr med udbredt skydække.

Ind i stormenes tid

Efteråret byder også på en stærkt stigende risiko for storme. Baseret på data for de seneste 100 år oplever vi en september-storm med i gennemsnit 14 års mellemrum, en oktober-storm med 7 års mellemrum og en november-storm med 6 års mellemrum.

Stormene opstår, når kold luft fra Arktis blander sig med fugtig og mild luft fra Atlanten og skaber et kraftigt lavtryk. Det sker hyppigt over den vestlige del af Atlanterhavet. Derefter bevæger lavtrykket sig mod øst, og kan eventuelt forstærkes yderligere, inden det rammer Danmark.

Af Michael Skelbæk & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 16. september 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder