Kommende måned og sæson

Månedsprognose

Udsendt tirsdag den 25. november.

  • Temperaturen i gennemsnit for hele perioden fra uge 48 til 51 ser ud at ende mellem 0 og 1 grad over det normale
  • Nedbøren ser ud at blive noget under det normale.
  • Højtryk medfører, at risikoen for storme, der rammer Danmark, er relativt lav. Et lavtryk over Nordskandinavien kan give kuling en overgang i uge 50.
  • Sandsynligheden for lidt hvid nedbør (slud) stiger fra uge 49. Fra midten af december er det ret sandsynligt med byger af sne eller slud.

Et kraftigt højtryk ligger næsten stille over det vestlige Rusland, og i løbet af denne uge (uge 48) bygger en højtryksryg op over Baltikum mod den centrale del af Skandinavien. Det sender de dybe, atlantiske lavtryk ad baner ned over Spanien eller op over Island. Højtrykket parkerer generelt fronter med nedbør ude vest for Danmark. Alternativt dør de mere eller mindre ud, før de når Jylland. Højtryksryggen betyder også, at vinden går over i det østlige hjørne, så temperaturen falder til mellem 2 og 6 grader; varmest langs østvendte kyster, hvor havvandet holder temperaturen oppe. Vi får ikke ret meget nedbør, men det bliver mest skyet.

I starten af næste uge (uge 49), vinterens og decembers første, ser temperaturen ud at falde yderligere et par grader. Dagtemperaturen vil ligge på mellem 2 og 4 grader, og der er risiko for lokalt let nattefrost. Fra midten af ugen kan et nyt, ret kraftigt højtryk opstå over De Britiske Øer. I så fald strømmer mildere luft en overgang ind over Danmark med vestlige vinde. Temperaturen stiger nogle dage op til mellem 5 og 8 grader, og Solen kan kigge frem, da luftmassen bliver lidt tørrere og dermed danner færre skyer. Sidst på ugen ser højtrykket ud at bevæge sig østpå over Skandinavien mod Østeuropa.

Fra uge 50 er prognoserne uenige. Det mest sandsynlige er, at højtrykket fra anden uge i december igen etablerer sig over Baltikum og det vestlige Rusland. Det giver os så en østlig, mest tør og ret kold luftstrøm. Dagtemperaturerne ser ud at holde sig mellem 2 og 5 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 0 og 2 grader med risiko for nattefrost. Der er dog også en mulighed, at et dybt og omfattende lavtryk passerer over det nordlige Skandinavien i uge 50. I så fald får vi en overgang med hård, vestlig vind og kortvarigt mildere vejr, som afløses af koldere, nordlige vinde. Temperaruren vil i så fald svinge kraftigt mellem 7 til 8 grader og ned til omkring nul. Efter en koldfrontspassage kan vi få byger af sneblandet regn eller ren sne.             

Prognosen for uge 51 er meget usikker. Højtrykket ser ud at fastholde sin position over det nordøstlige Europa, men det er usikkert, hvor kraftigt det bliver. Lavtrykkene vil sandsynligvis mest holde sig ude over Atlanten eller De Britiske Øer. Fronter, som nærmer sig Skandinavien, vil nok svækkes meget. Højtrykket i nordøst ser altså ud til fortsat at byde os på en ret kold, østlig eller sydøstlig luftstrøm. Dermed får vi temperaturer ned omkring eller lidt over nul grader. Nedbørmæssigt stiger chancen for, at nedbøren falder som sne - oftest i forbindelse med byger fra øst. Der er dog tvivlsomt, om det bliver liggende. Fronter fra vest vil nok nærmere være en god blanding af sne, slud og regn. Hvad angår mængden, så ser det ud til at vi kommer til at ligge lidt under normalen.

Det er den vej det går - mod rimfrosne morgener. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.

Oceanograf ved DMI, Jacob Woge Nielsen, henter inspiration til sit arbejde. Foto Jacob Høyer.

Tremånedersprognose for vinteren 2014-2015

Udsendt tirsdag den 11. november

Det første bud på den kommende vinter lyder samlet set på en mild og våd en af slagsen.

Umiddelbart er forventningen 1 til 1,5 grader over normalen; dvs. en reel middeltemperatur i de 3 måneder på mellem 2,5 og 3,0 grader. Nedbøren forventes at ligge 20 til 30% over normalen, hvilket er helt typisk for milde vintre. Det betyder en forventet nedbør fra december til og med februar i omegnen af 225 millimeter på landsplan.

I hovedtræk styres vintervejret denne gang af lavtryk, der kulminerer over den østlige del af Atlanten samt vest for De Britiske Øer, hvorfra de fortsætter ind over Skandinavien. Dermed er der lagt op til, at vi får en generelt mild strømning over landet fra vest og sydvest.

November ender lun, og i hvert fald frem til midten af december ventes varmeoverskuddet i vores farvande at holde temperaturen oppe på mellem 1 og 1,5 grader over normalen. Sidste halvdel af julemåneden og især januar vil nok byde på knapt så høje temperaturer. Januar nok byder på nedbør nær - eller kun lidt over - normalen. Februar ligner umiddelbart januar i prognoserne, men signalet er forholdsvist svagt, så det er ikke muligt at sige noget mere detaljeret om måneden på nuværende tidspunkt.

Nu er der ikke tegn på længere perioder med decideret koldt vintervejr. Men … der er tiltagende risiko for, at vinden slår om i det kølige, østlige hjørne og giver os et vinterligt islæt. Det er dog endnu usikkert om - og i givet fald hvornår - det sker. Og hvis det sker, bliver kulden efter alt at dømme af begrænset varighed.

I tilfælde af kortere, kolde perioder skal vi forvente, at det relativt lune havvand omkring Danmark kan udløse ganske kraftige byger. De vil - hvis det er koldt nok - falde som hyppige sne- eller sludbyger. Her vil det - som vanligt - være Østersø-området og det sydlige samt vestlige Kattegat, der er mest udsat. Derudover vil der selvfølgelig også være risiko for mere landsdækkende snefald, når varmere luftmasser fortrænger kulden fra sydvest. Det præcise vejrscenarie er dog endnu temmelig usikkert, og i hovedsagen skal vi altså indstille os på overvejende ret mildt gråvejr det meste af tiden. Og med regntøjet snarere end kælken inden for rækkevidde.

En nedbørdag er i 10 års normalen antallet af dage hvor der falder 0,1 mm nedbør eller mere. For 30 års normalerne er det antallet af dage hvor der falder 1 mm nedbør eller mere. Siden 2002 er antallet af solskinstimer blevet observeret ved hjælp af globalstrålingsmåling i stedet for ved hjælp af solautograf som tidligere.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 2014.

Medier kan kontakte energi- og erhvervsmeteorologerne via DMI's pressekontor på telefon 39 15 75 09.