twitter google+ facebook

Meteorologisk lommeregner - forklaring

 

Temperatur

Lufttemperaturen kan angives i forskellige enheder: fx celcius, fahrenheit, kelvin eller réaumur.

Celsius-skala: Efter Anders Celsius (1701-1744), svensk fysiker. Temperaturskala, som sætter 0 grader ved rent luftmættet vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa.

Fahrenheit-skala: Efter Gabriel Daniel Fahrenheit (1686-1736) tysk fysiker. Temperaturskala, som oprindeligt baseredes på salmiak-mættet vands frysepunkt (= 0 grader) og menneskets normale legemestemperatur (= 100 grader). Svarer til henholdsvis -17,8°C og 37,8°C (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa.

Kelvin-skala: Efter Lord Kelvin (født William Thomson 1824-1907), irskfødt matematiker, fysiker og naturfilosof. Temperaturskala, som benytter samme inddeling som celsius-skalaens inddeling, men har 0 kelvin ved det absolutte nulpunkt -273,15°C (den temperatur, ved hvilken et stof's molekyler er i fuldstændig ro).

Réaumur-skala: Efter René-Antoine Ferchault de Réaumur (1683-1757), fransk fysiker. Temperaturskala, som sætter 0 grader ved vands frysepunkt og 80 grader ved vands kogepunkt (begge ved standardtryk = 1013,25 hPa.

Omregning:

  • C = (F - 32)*5/9
  • F = C*9/5 + 32
  • K = C + 273,15
  • R = C*0,8

Se også hedeindex, hvor temperatur og fugtighed kombineres og kuldeindex, hvor temperatur og vindhastighed kombineres.

 

Vindhastighed

Vindhastighed kan angives i forskellige enheder fx km/t, m/s og knob (sømil pr. time).

 

Omregning:

  • km/t = m/s * 3,6
  • km/t = knob * 1,852
  • knob = m/s * 1,944
  • 1 knob = 0,514 m/s = 1,852 km/t = 1,151 mph

Vinden kan også angives i Beaufort.

Beaufort-skala: Efter Sir Francis Beaufort (1774-1857), engelsk kontreadmiral). oprindeligt baseret på søens tilstand udtrykt ved numrene 0-12. Skalaen er et udtryk for vindens kraft.


Lufttryk


Lufttryk kan måles i millimeter eller tommer (engelsktalende lande), som indikerer højden af en kviksølvssøjle med samme tryk som i den angivende luft. Kviksølvsbarometret blev opfundet i 1643 af den italienske videnskabsmand Evangelist Torricelli. 760 mmHg (Hg = kviksølv) repræsenterer normaltrykket ved jordoverfladen.

Lufttrykket kan også måles i hectopascal (hPa) eller i gamle dage millibar (mb), som er den internationale enhed til måling af lufttryk. 1 hPa (100 Pa = 100 N/m²) er det samme som 1 mb (=1/1000 bar). 1013,25 hPa er normaltrykket ved jordoverfladen.

Omregning:

  • hPa = mmHg*1,33323 (eller tilnærmet hPa = mmHg * 4/3)
  • mmHg = tommerHg*25,4
  • hPa = tommerHg*33,86


Kuldeindeks (Wind chill)

Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemesvarme vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. Lommeregneren kan anvendes ved temperaturer mellem -50°C og +25°C samt vindhastigheder fra 2 til 22 m/s.

Kuldeindex Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C Mimimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
-20°C til -40°C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud
-40°C til -60°C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor kort tid
under -60°C Stor fare, forfrysning af blottet hud øjeblikkeligt

Læs mere om kuldeindeks


Hedeindeks

Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen. Lommeregneren kan anvendes ved temperaturer over 25°C og ved luftfugtighed på mindst 40%.

HedeindeksVed vedvarende påvirkning
26°C til 32°Cmimimal risiko, udmattelse mulig
32°C til 40°Ctiltagende risiko, solstik og udmattelse mulig
40°C til 55°CFare, hedeslag, solstik og udmattelse sandsynlig
over 55°CStor fare, hedeslag eller solstik meget sandsynlig

Læs mere om hedeindeks


Den elektroniske meteorolog

Med den elektroniske meteorolog kan man gå de rigtige meteorologer i bedene og fremstille dine egne vejrudsigter.

Den elektroniske meteorolog er ikke et avanceret computerprogram med matematiske modeller af atmosfæren og tilhørende komplicerede beregninger. Vejrudsigten er simpelthen et udtryk for "erfarings-meteorologi" eller statistik om man vil.

Den elektroniske meteorolog er hovedsaglig baseret på vejret i sommerhalvåret, da hverken sne eller slud indgår. Den kan dog selvfølgelig også bruges i vinterhalvåret, når man blot husker på at nedbøren omkring 0 grader falder som sne eller slud og fint vejr om vinteren normalt hører sammen med koldt klart vejr.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder