twitter google+ facebook

Hvad kan man egentlig se på billederne fra nedbørradaren?

Der er rigtig mange, der bruger radarbillederne på dmi.dk. Og med et par forbehold og lidt skelen til f.eks. lokaludsigten, er de et særdeles værdifuldt værktøj til planlægning af diverse aktiviteter udendørs.

Billeder fra nedbørradarerne er et af de allermest sete produkter på dmi.dk. Alene i den bygeprægede juli 2004 blev de vist to millioner gange! Men hvordan tolker man egentlig et radarbillede, og hvordan får man - som almindelig bruger - mest ud af dem?

De mest iøjnefaldende fejl på radarbillederne optræder om sommeren i stabilt højtryks-vejr. Her oplever man fra tid til anden, at radarbølgerne spejles i et varmt luftlag i atmosfæren, så de rammer og 'ser' jorden eller havet. I disse tilfælde vil der optræde falske nedbørområder på radarbillederne (se grafik).

”Det havde vi flere gange i weekenden og her til morgen”, fortæller lederen af DMI's sektion for iskortlægning og telemåling, Henrik Steen Andersen. Og det bedste man kan gøre i den situation er, at skele lidt til et par andre produkter på dmi.dk.

"Er der ikke en sky at se på satellitbilledet og lover vejrudsigten tørt vejr og høj, blå himmel, skal man ikke lade sig forvirre af radaren" siger Henrik Steen Andersen.

Falsk nedbør på et radarbillede fra den 9. august 2004 klokken 08.00. Hvis man har mistanke om at der er 'ugler i mosen', bør man tjekke vejrudsigten og det seneste satellitbillede, for at se om der kan være nedbør på vej.
Falsk nedbør på et radarbillede fra den 9. august 2004 klokken 08.00. Hvis man har mistanke om at der er 'ugler i mosen', bør man tjekke vejrudsigten og det seneste satellitbillede, for at se om der kan være nedbør på vej.

Tillige afslører de falske byger ofte sig selv som netop falske. Det sker, når de i unaturlig grad følger kystlinjerne, som det tydeligt ses på grafikken, f.eks. ved Fehmern, på Lolland og langs den sydvestsjællandske kyst.

Radarerne har desuden en nedre grænse for, hvor få og hvor små dråber de registrerer. Hvis man undlader at sætte en sådan grænse, ser man insektsværme, store fugletræk og meget andet, der ikke har noget med nedbør at gøre.

Den nedre grænse betyder i praksis, at selv rimelig intens finregn kan være svær at se, og at let nedbør skal op på intensiteter over 0,15 millimeter i timen, for at komme til syne.

Samtidig 'kigger' radarerne lidt op i luften (fra 0,5 til 15° fra vandret). Det betyder blandt andet, at regn fra meget lavtliggende skyer ikke registreres, før de når forholdsvis tæt på radaren.

En af DMI's fem nedbørradarer - her Rømø.
En af DMI's fem nedbørradarer - her Rømø.

Der er altså en del forbehold, man skal tage, før man går i gang med at tolke på billederne fra DMI's nedbørradarnet.

Et godt råd er ikke at forlade sig udelukkende på radarbillederne, men sammenholde dem med DMI's lokaludsigter og de seneste satellitbilleder, for at se, om det hele nu også stemmer.
"Gør man det, kan radarbilleder være et særdeles værdifuldt værktøj til planlægning af diverse aktiviteter udendørs", slutter Henrik Steen Andersen.

Meteorologerne bruger blandt andet radarbilleder til udarbejdelse af kortfristede vejrudsigter, varsling af kraftig nedbør og til udsigter for lufthavne.

DMI's første nedbørradar blev opstillet ved vejrtjenestecentret i Karup i 1957. Siden da er nettet blevet udvidet til fra 2011 at omfatte fem radarer: på Stevns, i Sindal, i Virring, på Rømø og på Bornholm. På den måde er hele Danmark dækket.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
DMI, opdateret 11. marts 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder