Ozonlaget over Danmark siden 1979

Ozonlagets middeltykkelse over København er på de ovenstående figurer vist for henholdsvis vinter, forår, sommer og efterår. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed.

På grund af ozonlagets naturlige variationer kræves på vore breddegrader en lang årrække med måleværdier før det giver mening at tale om en (lineær) tendens for ozonlaget, altså om ozonlaget i gennemsnit bliver tykkere eller tyndere. Satellitmålinger fra perioden 1979-1992 (NASA) samt DMI’s målinger siden 1992 viser nu en måleserie på næsten 23 år. Måleserien viser, at ozonlaget over Danmark i gennemsnit er blevet tyndere i perioden.

Betragtes hele tidsserien og benyttes en simpel lineær regression fås en tendens på 0,4 procent i reduktion årligt, lidt større i forårsmånederne og lidt mindre i efterårsmånederne.

Udtyndingen af ozonlaget over Danmark er mest udtalt i foråret. Ozonlagets middeltykkelse i foråret er for tiden ca. 360 DU mens den for godt 20 år siden var ca. 400 DU. I gennemsnit svarer det til en udtynding af ozonlaget på ca. 0,58 procent pr. år gennem de seneste 20 år.  Men også i sommermånederne er ozonlaget blevet markant tyndere gennem den seneste 20 år, i gennemsnit er ozonlaget blevet 0,35 procent tyndere pr. år, eller 7 procent tyndere på 20 år.

Figurerne viser også, at de naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Ozonlaget påvirkes i særdeleshed af temperaturen i stratosfæren. For eksempel påvirkede de forholdsvis høje temperaturer i stratosfæren i vinter/forår 1998, 1999 og 2001 ozonlaget således, at udtyndingen blev meget lille i de år. Ozonlaget påvirkes også af vulkanudbrud. Det ses i vintrene 1983 (El Chichon, 1982) og 1992 og 1993 (Mt. Pinatubo, 1991) hvor ozonindholdet, især om vinteren var særligt lavt.

Hvis man alene betragter data fra de sidste 13 år, så ses en kraftig årlig variation, men ingen klar tendens. Dette kan ses i sammenhæng med ændringer i stratosfærens klor- og brombelastning.