twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - vinteren 2017-2018

Temperaturmæssigt nær gennemsnittet med et mindre underskud af nedbør og overskud af solskin ift. gennemsnittet 2006-2015. Femtehøjeste laveste temperatur målt i en vinter (sammen med vinteren 1972/1973) siden 1874/1875. Kold afslutning med isdøgn. Få snedækkedøgn. Blæsevejr 11. februar. 

Produktionstidspunkt: 2018-03-01 

Kalendervinteren 2017-2018 (december, januar og februar) endte med en middeltemperatur på 1,9°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 1,4°C over normalen beregnet på perioden 1961-90 (normal 0,5°C) og 0,2°C varmere end gennemsnittet beregnet på perioden 2006-15, der er på 1,7°C.

December 2017 og januar 2018 lå temperaturmæssigt over gennemsnittet for 2006-2015, mens februar 2018 blev koldere. 

Siden 2005-2006 har vinterens middeltemperatur (°C) for Danmark som helhed set således ud:

05/06

06/07

07/08

08/09

09/10

10/11

11/12

12/13

13/14

14/15

15/16

16/17

17/18

0,8

4,7

4,1

1,5

-1,5

-1,3

2,0

0,0

3,7

2,8

3,1

2,8

1,9

Den varmeste vinter DMI har registreret var vinteren 2006-2007 med 4,7°C som helhed. De koldeste registrerede vintre er fra 1939-1940 og 1962-1963, begge med et snit på -3,5°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Vinterens højeste temperatur blev 12,1°C målt i St. Jyndevad den 24. januar. Det blev for øvrigt næsten en rekord for januar måned, da 12,1°C er den næsthøjeste maksimumstemperatur (sammen med januar 2007) målt i en januar måned siden 1874. Januarrekorden på 12,4°C er sat den 10. januar 2005.

Vinterens laveste temperatur på -10,6°C blev målt den 28. februar 2018 ved Sjælsmark i Nordsjælland i en kold afslutning på vinteren med et par isdøgn (højeste temperatur ikke over 0°C). Det er dog ikke en særlig lav temperatur set for en vinter som helhed. Det er den femtehøjeste laveste temperatur målt i en vinter (sammen med vinteren 1972/1973), siden målingerne startede i vinteren 1874/1875.

Top-12 for de højeste laveste temperatur i en vinterperiode ser nu således ud:

1) -7,5 (1988/1989)
2) -7,7°C (2007/2008)
3) -9,9°C (1881/1882)
4) -10,5°C (2013/2014)
5) -10,6°C (1972/1973,2017/2018)
7) -10,8°C (1924/1925)
8) -11,9°C (1910/1911)
9) -12,3°C (1991/1992)
10) -12,5°C (1893/1894,1956/1957,1992/1993)

Vinterens samlede antal frostdøgn blev 45,8 for landet som helhed. Det er under normalen for 1961-90, der er 53 døgn. Der var 9,5 frostdøgn i december 2017 (normal 15 døgn; 1961-90), 13,0 frostdøgn i januar 2018 (normal 19 døgn; 1961-90) og 23,3 frostdøgn i februar 2018 (normal 19 døgn: 1961-90). 

Antal døgn med snedække i vinteren 2017-2018 var 6,5 (normal 26,4 døgn) – meget under det normale. Der var 2,0 snedækkedage i december 2017 (normal 5,1 døgn), 1,6 døgn med snedække i januar (normal 12) og 2,9 døgn med snedække i februar (normal 9,3). 

I vinteren 2017-2018 blev regionerne Fyn og Bornholm varmest med 2,2°C hver især i gennemsnit, mens region Nordjylland blev koldest med 1,5°C i gennemsnit.

I gennemsnit ud over landet faldt der 175 millimeter nedbør i vinteren 2017-2018. Det er 14 millimeter eller 9% over normalen for 1961-90 (161 millimeter) men 11 millimeter eller 6% under gennemsnittet 2006-2015 (186 millimeter). December 2017 og februar 2018 var tørrere end gennemsnittet for 2006-2015, januar 2018 vådere.

Vinteren 2006-2007, med hele 319 millimeter, er den vådeste vinter registreret siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. Den tørreste vinter er fra 1946-1947, hvor der blot faldt 46 millimeter nedbør. 

Siden 2005-2006, har vinterens nedbør (mm) for Danmark som helhed set således ud:

05/06

06/07

07/08

08/09

09/10

10/11

11/12

12/13

13/14

14/15

15/16

16/17

17/18

132

319

200

107

140

126

208

157

222

245

223

129

175

I vinteren 2017-2018 kom der mest nedbør i region Syd- og Sønderjylland med 216 millimeter i gennemsnit, mens der i region København og Nordsjælland kom mindst med 117 millimeter i gennemsnit.

På landsplan skinnede solen i gennemsnit i 172 timer i vinteren 2017-2018, hvilket er 17 timer eller 11% over normalen for 1961-90 (155 timer). Sammenlignes med gennemsnittet for 2006-2015 (157 timer) har solen skinnet 15 timer eller 10% mere. 

Den solfattigste vinter er fra 1925-1926 med 81 timer. Den solrigeste vinter er fra 1931-1932 med 243 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

December 2017 var gennemsnitlig, januar 2018 var solskinsmæssigt under gennemsnittet for 2006-2015, februar 2018 over.

Siden 2005-2006 har vinterens solskinstal (timer) for Danmark som helhed set således ud:

05/06

06/07

07/08

08/09

09/10

10/11

11/12

12/13

13/14

14/15

15/16

16/17

17/18

173

124

126

129

160

205

229

144

127

153

188

169

172

I vinteren 2017-2018 fik region Fyn mest sol med 193 timer i gennemsnit. Region Bornholm fik mindst med 134 soltimer i gennemsnit.

Det var blæsende 11. februar 2018. Vestkysten i region Syd- og Sønderjylland blev hårdest ramt, og her tiltog vinden jævnt op ad eftermiddagen og nåede sit højeste omkring kl. 21, hvor Blåvandshuk Fyr kunne melde om højeste 10-minutters gennemsnitsvind på 25,7 m/s (storm) og kraftigste vindstød på 33,9 m/s (orkan). Den kraftige vind stoppede ikke ved vestkysten, men bredte sig videre ind over landet. Sent den 11. februar og natten til den 12. målte blandt andet lufthavnene ved Vojens og Odense samt Røsnæs Fyr vindstød af stormstyrke. Blæsevejret kom ikke på den danske stormliste.

Juleaftensdag 2017 lå døgnmiddeltemperaturerne mellem 7 og 9°C. Det blev ikke landsdækkende hvid jul i 2017. 1. juledag og 2. juledag lå døgnmiddeltemperaturerne mellem 4 og 9°C. 

Nytårsaftensdag 2017 lå døgnmiddeltemperaturerne mellem 3 og 6°C.

Landstal december 2017, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015.

Parameter dec-17 Normal 1961-90 Gennemsnit 2006-15
Middeltemperatur 3,7°C 1,6°C 3,0°C
Nedbør  68 mm 66 mm 83 mm
Soltimer   44 timer 43 timer 44 timer

Landstal januar 2018, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015

Parameter jan-18 Normal 1961-90 Gennemsnit 2006-15
Middeltemperatur 2,3°C 0,0°C 1,4°C
Nedbør 82 mm 57 mm 67 mm
Soltimer 42 timer 43 timer 50 timer

Landstal februar 2018, samt normalen for 1961-1990 og gennemsnittet for 2006-2015

Parameter feb-18 Normal 1961-90 Gennemsnit 2006-15
Middeltemperatur -0,7°C 0,0°C 1,1°C
Nedbør 25 mm 38 mm 43 mm
Soltimer  86 timer 69 timer 61 timer

Landstal vinter 2017-2018, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015

Parameter Vinter 2017-2018 Normal 1961-90 Gennemsnit 2006-15
Middeltemperatur 1,9°C 0,5°C 1,7°C
Nedbørsum 175 mm 161 mm 186 mm
Solskinsum 172 timer 155 timer 157 timer

Klimatal for de danske kommuner - vinter 2017/2018

Kommune Middeltemperatur (°C) Nedbørsum (mm) Solskinsum (timer)
Albertslund 2,0 107,2 159,9
Allerød 1,6 129,5 154,7
Assens 2,3 162,8 194,8
Ballerup 1,9 118,1 157,7
Billund 1,6 240,1 171,3
Bornholm 2,2 196,7 134,3
Brøndby 2,2 99,9 163,0
Brønderslev 1,4 180,6 167,1
Dragør 2,3 109,7 162,8
Egedal 1,7 111,7 158,9
Esbjerg 2,1 221,4 183,7
Fanø 2,4 194,9 192,8
Favrskov 1,6 154,3 170,9
Faxe 1,8 120,9 160,5
Fredensborg 1,6 135,2 156,0
Fredericia 2,0 167,0 186,4
Frederiksberg 2,5 123,2 162,5
Frederikshavn 1,7 203,4 167,0
Frederikssund 1,8 105,1 174,1
Furesø 1,7 129,6 155,4
Faaborg-Midtfyn 2,1 160,9 194,3
Gentofte 2,1 129,8 162,2
Gladsaxe 2,0 129,3 158,3
Glostrup 2,1 111,2 159,9
Greve 1,9 95,2 163,5
Gribskov 1,7 120,3 164,9
Guldborgsund 2,3 141,3 182,7
Haderslev 1,9 204,8 182,2
Halsnæs 1,9 109,9 177,4
Hedensted 1,8 170,7 181,1
Helsingør 1,8 145,3 161,7
Herlev 2,0 118,6 157,5
Herning 1,7 219,3 164,1
Hillerød 1,6 122,9 156,6
Hjørring 1,5 199,3 166,2
Holbæk 1,8 127,5 190,5
Holstebro 1,8 218,1 173,4
Horsens 1,7 167,5 178,8
Hvidovre 2,3 105,2 162,8
Høje-Taastrup 1,8 100,3 161,4
Hørsholm 1,6 139,7 155,9
Ikast-Brande 1,5 210,8 156,8
Ishøj 2,0 93,4 163,1
Jammerbugt 1,5 170,0 160,6
Kalundborg 2,1 128,5 187,3
Kerteminde 2,1 147,1 192,7
Kolding 2,0 192,8 181,2
Københavns 2,4 118,8 162,6
Køge 1,8 108,0 158,0
Langeland 2,3 141,1 185,8
Lejre 1,7 117,7 175,4
Lemvig 2,4 201,3 167,5
Lolland 2,4 140,5 171,9
Lyngby-Taarbæk 1,9 133,8 159,1
Læsø 2,3 207,1 172,3
Mariagerfjord 1,3 177,4 163,3
Middelfart 2,3 153,2 193,7
Morsø 2,0 180,5 150,0
Norddjurs 2,0 154,5 176,7
Nordfyn 2,0 135,2 191,9
Nyborg 2,1 160,3 191,9
Næstved 1,7 129,6 171,8
Odder 1,8 137,3 184,8
Odense 2,0 173,2 194,6
Odsherred 2,1 120,9 194,1
Randers 1,3 162,7 168,6
Rebild 1,3 181,3 160,2
Ringkøbing-Skjern 2,2 213,8 170,8
Ringsted 1,8 134,2 167,2
Roskilde 1,7 107,4 163,9
Rudersdal 1,7 140,7 156,7
Rødovre 2,2 114,1 160,7
Samsø 2,3 120,4 192,7
Silkeborg 1,6 186,5 163,4
Skanderborg 1,6 167,0 173,8
Skive 1,7 170,5 159,3
Slagelse 1,9 136,7 180,3
Solrød 1,8 102,5 161,4
Sorø 1,8 141,1 177,1
Stevns 2,0 105,4 158,9
Struer 1,9 206,3 169,4
Svendborg 2,0 153,2 191,0
Syddjurs 2,1 150,2 178,9
Sønderborg 2,6 162,7 190,6
Thisted 2,0 199,7 148,9
Tønder 2,1 222,1 181,6
Tårnby 2,3 110,2 162,8
Vallensbæk 2,2 96,9 163,4
Varde 2,2 217,3 174,9
Vejen 1,8 215,9 178,1
Vejle 1,6 230,0 173,7
Vesthimmerland 1,4 167,4 156,8
Viborg 1,5 170,8 163,1
Vordingborg 2,2 124,7 179,5
Ærø 2,3 145,4 189,8
Aabenraa 2,1 229,0 174,9
Aalborg 1,4 169,2 164,7
Aarhus 1,6 136,9 176,6

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima” og data kan derved ændres.

Af seniorklimatolog John Cappelen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 1. marts 2018

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder