twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - november 2012

Almindelig, men relativ solfattig november i forhold til perioden 2001-2010.

November 2012 fik en døgnmiddeltemperatur på 6,1°C for landet som helhed. Det er 1,4°C over normalen beregnet for perioden 1961-90, men kun 0,4°C varmere end den seneste 10 års dekade-normal på 5,7°C beregnet på perioden 2001-10.

Siden 2001, har døgnmiddeltemperaturen for november i Danmark set således ud:

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
5,3 4,3 6,7 5,5 6,3 8,1 5,0 5,9 7,3 2,9 6,7 6,1

De landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874. Rekorden for den varmeste november siden da er fra 2006 med 8,1°C. Den koldeste november skal findes helt tilbage i 1919 med 0,7°C.

Landets højeste temperatur på 12,2°C blev målt ved Skagen d. 14. Månedens laveste temperatur på -6,4°C blev målt den 30. ved Flyvestation Skrydstrup i Jylland.

Region Bornholm var varmest med 6,6°C i gennemsnit, mens region Nordjylland var koldest med 5,8°C i gennemsnit.

Døgnets middeltemperatur i november 2012. Grafik Mikael Scharling.

Der faldt i gennemsnit 65 millimeter regn ud over landet i november 2012. Det er 14 millimeter eller 18% under normalen (1961-90) og 10 millimeter eller 13% under 10 års dekade-normalen (2001-2010). Nedbøren har været meget ujævnt fordelt, således fik region Syd- og Sønderjylland 91 millimeter i gennemsnit, mens region Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster med 45 millimeter fik lige under halvdelen.

Siden 2001, har nedbørstallene (millimeter) for november i Danmark set således ud:

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
59 87 55 57 71 84 48 71 126 91 18 65

De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. Rekorden for vådeste november er på 155 millimeter fra 1969. Den tørreste november er fra 1902, hvor der blot faldt 13 millimeter nedbør.

Summen af nedbør i november 2012. Grafik Mikael Scharling.

Solen skinnede i gennemsnit 44 timer ud over landet i november 2012, hvilket er 10 timer eller 19 % under normalen (1961-90). Sammenlignes med den seneste 10 års dekade-normal (2001-2010) har solen skinnet 14 timer eller 24% under gennemsnittet.

Mest sol fik region Midt- og Vestjylland med 49,6 soltimer i gennemsnit, mens der i regionen København og Nordsjælland var mindst med 36,7 soltimer i gennemsnit.

Rekorden for den solrigeste november er fra 1989 med 88 solskinstimer, og bundrekorden er fra 1993 med blot 19 timer.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for november i Danmark set således ud:

 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
84 38 48 70 64 58 81 52 26 58 37 44
Summen af soltimer i november 2012.Grafik Mikael Scharling.

Landstal november 2012, samt normalen for 1961-90 og dekade-normalen 2001-2010.

Parameter November 2012 Normal 1961-90 Dekade-normal 2001-10
Middeltemperatur 6,2 °C 4,7 °C 5,7 °C
Nedbør 65 mm 79 mm 75 mm
Soltimer 44 timer 54 timer 58 timer

For yderligere information kontakt DMI's Data og klimainformation.

Af Mikael Scharling, 3. december 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder