twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - maj 2016

Produktionstidspunkt: 2016-06-01

3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med maj 2008) og midlet af de daglige minimumtemperaturer 2. højeste (sammen med maj 2000) siden 1953. Første sommerdag 8. maj. Tør og solrig. Tørreste maj siden maj 2008 og solrigeste maj siden maj 2009. Ingen skybrud.

Maj 2016 endte med en middeltemperatur på 12,9°C på landsplan, hvilket er 2,1°C over 1961-90 normalen på 10,8°C og 1,5°C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit på 11,4°C beregnet på perioden 2001-2010. Det er den tredjevarmeste maj måned (sammen med maj 1993) siden 1874 og ikke siden maj 1993, der også endte på 12,9°C, har der været en så varm maj måned. Top 10 for maj måneder er angivet nedenfor.

1) 13,8°C (1889)
2) 13,4°C (1947)
3) 12,9°C (1993,2016)
5) 12,8°C (1992,2002)
7) 12,7°C (1911,1921,2000)
10) 12,6°C (2008)

Rekorden for varmeste maj er fra 1889, der i gennemsnit blev 13,8°C varm. Den koldeste maj er fra 1902 med 8,1°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Siden 2001 har middeltemperaturen for maj (°C) i Danmark set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

11,3

12,8

11,4

11,3

10,8

11,4

11,5

12,6

11,5

9,4

11,4

12,1

12,1

11,7

9,7

12,9

Varmest var det i region København/Nordsjælland med 13,6°C i gennemsnit, mens regionen Bornholm var koldest med 12,1°C.

Månedens laveste temperatur på -3,7°C blev målt ved Billund i Midtjylland den 1. maj og månedens højeste temperatur på 26,9°C blev målt den 22. maj nær Tønder og den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Den første sommerdag i 2016 (når temperaturen et eller andet sted i landet overstiger 25°C) blev registreret den 8. maj ved både nordkysten af Sjælland og vestkysten af Jylland. På landsplan blev det til 0,2 sommerdøgn i maj 2016. Normal 1961-90 er netop 0,2 sommerdøgn for landet som helhed.

Midlet af de daglige maksimumtemperaturer i maj 2016 var det tredjehøjeste siden 1953. Midlet af de daglige minimumtemperaturer i maj 2016 var også det næst højeste siden 1953 (sammen med maj 2000).

Top11 for maj for midlet af de daglige maksimumtemperaturer er angivet nedenfor.

1) 17,7°C (1993)
2) 17,6°C (2008)
3) 17,5°C (2016)
4) 17,3°C (1954)
5) 17,1°C (1959,1992,2000)
8) 17,0°C (1990)
9) 16,7°C (1981)
10) 16,6°C (2002,2013)

Top 10 for maj for midlet af de daglige minimumtemperaturer er angivet nedenfor.

1) 9,3°C (2002)
2) 8,1°C (2000,2016)
4) 8,0°C (2012)
5) 7,9°C (1981,1993,2004)
8) 7,7°C (1998,2003,2006)

Der var frostvejr lige i starten af måneden. Antal frostdøgn blev 0,4 for landet som helhed i maj 2016 (normal 1961-90 er 0,7 døgn).

Temperaturen i Danmark i maj 2016. Grafik Mikael Scharling.

I gennemsnit faldt der på landsplan 31 millimeter nedbør i maj 2016. Det er 17 millimeter eller 35% under 1961-90 normalen på 48 millimeter og 22 millimeter eller 42% under 10 års dekadegennemsnittet for 2001-2010 på 53 millimeter. Det blev den tørreste maj siden maj 2008 (13 millimeter).

Siden 2001, har nedbørstallene (mm) for maj i Danmark set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

33

47

73

31

61

77

71

13

56

63

54

36

68

65

86

31

Rekorden for den vådeste maj er fra 1983, hvor der faldt 138 millimeter i gennemsnit ud over landet. Den tørreste maj er fra 1959 med kun 9 millimeter for måneden som helhed. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. 

Der var store forskelle på mængden af nedbør i regionerne. Region Østjylland fik mest med 41 millimeter i gennemsnit, mens region Bornholm fik mindst med 9 millimeter.

Den 28-29. maj blev Europa ramt af voldsomt vejr med kraftige byger og torden. Danmark blev kun lige snittet ved denne lejlighed, hvor den nordlige del af Jylland fik kraftige byger og lynnedslag. Der blev ikke registeret skybrud. Byger og tordenaktivitet prægede i øvrigt de sidste dage af maj. 

Nedbør i Danmark i maj 2016. Grafik Mikael Scharling.

På landsplan skinnede Solen 271 timer i maj 2016. Det er 62 timer eller 30% over normalen på 209 timer. Sammenlignes med det seneste 10 års dekade-gennemsnit (2001-2010) på 235 timer har Solen skinnet 36 timer eller 15% over gennemsnittet. Ikke siden maj 2009, der fik 274 soltimer har det været så solrigt i en maj. Maj 2016 endte dog lige uden for top 10, når man kigger tilbage til 1920, hvor de landsdækkende soltimemålinger startede. 

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for maj i Danmark set således ud:

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

261

212

186

220

213

229

217

347

274

189

239

252

224

216

184

271

Den solrigeste maj siden de landsdækkende målinger startede i 1920, er fra 2008 med 347 soltimer. Bundrekorden lydende på 103 soltimer er fra maj 1983. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Region Bornholm fik det største antal solskinstimer med 330 timer, mens region Midt- og Vestjylland fik det færreste antal med 256 timer. 

Soltimer i Danmark i maj 2016. Grafik Mikael Scharling.

Nedenstående tabel giver et lille billede for hele maj 2016 fra 3 udvalgte kyststationer, der viser, at maj her i kystregionerne generelt var mindre blæsende end gennemsnittet fra hovedsagelig nord-nordøstlige (Gedser) og nordøstlige (Skagen og Hvide Sande) retninger. Middelvindhastigheden for landet som helhed blev for maj 2016 beregnet til 4,0 m/s (1961-90 normal 5,2 m/s). Højeste vindstød for landet som helhed blev 25,6 m/s.

Station*

Middel vindhast. 
m/s

Middel vindretning
Grader (hvorfra vinden blæser)

Højeste middelvindhastighed
m/s

Højeste vindstød m/s

Antal døgn med hård vind >= 10,8 m/s

Skagen Fyr

5,6 (6,7)

40 (240/18%)

12,9 (19,6)

17,0

6

Hvide Sande

5,8 (6,5)

50 (300/21%)

13,2 (18,1)

15,9

3

Gedser

5,3 (6,4)

27 (90/20%)

14,8 (16,5)

24,0

7

*Kyststationer. Referencer i parentes er fra perioden 1989-1998, se DMI Teknisk Rapport 99-13. Mht. vindretningen angiver parentesen den hyppigste vindretning og procentdelen fra den retning.

Landstal maj 2016, samt normalen for 1961-1990 og gennemsnittet 2001-2010

Parameter Maj 2016  Normal 1961-1990 Gennemsnit 2001-2010
Middeltemperatur 12,9°C 10,8°C 11,4°C
Nedbør 31 mm 48 mm 53 mm
Soltimer 271 timer 209 timer 235 timer

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

For yderligere information kontakt Kundeservice.

Af seniorklimatolog John Cappelen 

© DMI, 1. juni 2016

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder