twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - maj 2015

Kold maj med syvende laveste højeste maksimumtemperatur siden 1874. Næstvådeste siden 1874 og solfattigste siden 1996. Årets første skybrud den 5.

Maj 2015 endte med en middeltemperatur på 9,7°C på landsplan, hvilket er 1,1°C under 1961-90 normalen på 10,8°C og 1,7°C koldere end den seneste 10 års dekade-værdi på 11,4°C beregnet på perioden 2001-2010. Ikke siden maj 2010 har der været en så kold maj måned. Den endte på 9,4 °C.

Samtidig kan det konstateres, at maj 2015 slutter en periode på 22 måneder i træk, siden juli 2013, hvor temperaturen i Danmark hver måned har været over klimanormalen for perioden 1961-1990.

Siden 2001, har middeltemperaturen for maj (°C) i Danmark set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

11,3

12,8

11,4

11,3

10,8

11,4

11,5

12,6

11,5

9,4

11,4

12,1

12,1

11,7

9,7

Rekorden for varmeste maj er fra 1889, der i gennemsnit blev 13,8°C varm. Den koldeste maj er fra 1902 med 8,1°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Varmest var det i region Vest/Sydsjælland/Lolland/Falster samt København/Nordsjælland med 10,3°C i snit, mens regionen Nordjylland var koldest med 9,1°C.

Månedens laveste temperatur på -4,2°C blev målt ved Billund i Midtjylland den 3. maj og månedens højeste temperatur på 23,1°C blev målt blot 2 dage senere den 5. maj nær Tønder og den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Der var således ingen sommerdøgn i maj 2015 (når temperaturen et eller andet sted i landet overstiger 25°C). Normal 1961-90 er 0,2 sommerdøgn for landet som helhed.

23,1°C er den syvende laveste højeste maksimumtemperatur i en maj, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Bund 11 for maj måneder er angivet nedenfor.

1) 19,6°C (1962)
2) 21,0°C (1965)
3) 21,4°C (1983)
4) 22,3°C (1874)
5) 22,4°C (1927)
6) 22,6°C (1898)
7) 23,1°C (2015)
8) 23,3°C (1973,1987)
10) 23,5°C (1877,1994)

Der var frostvejr i starten af måneden. Antal frostdøgn blev 0,5 for landet som helhed (normal 1961-90 er 0,7 døgn).

Temperaturen i Danmark i maj 2015. Grafik Mikael Scharling.

I gennemsnit faldt der på landsplan 86 millimeter nedbør i maj 2015. Det er 38 millimeter eller 79% over 1961-90 normalen på 48 millimeter og 33 millimeter eller 62% over 10 års dekadeværdien for 2001-2010 på 53 millimeter.  Det blev sammen med maj 1969 den næstvådeste maj siden de landsdækkende målinger startede i 1874.

Top 10 for maj måneder er angivet nedenfor.

1) 138 mm (1983)
2) 86 mm (1969, 2015)
4) 84 mm (1898)
5) 80 mm (1981)
6) 77 mm (1902, 1962, 1972, 2006)
10) 75 mm (1923)

På listen kan ses, at rekorden for den vådeste maj er fra 1983, hvor der faldt 138 millimeter i gennemsnit ud over landet. Den tørreste maj er fra 1959 med kun 9 millimeter for måneden som helhed. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. 

Siden 2001, har nedbørstallene (mm) for maj i Danmark set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

33

47

73

31

61

77

71

13

56

63

54

36

68

65

86

Der var store forskelle på mængden af nedbør i regionerne. Region Midt-og Vestjylland fik mest med 103 millimeter i gennemsnit, mens region Bornholm fik mindst med 51 millimeter.

Den 3-4. maj kom der en pæn mængde regn i landet, godt en fjerdedel af månedens normalnedbør. Dagen efter, den 5. maj kom der også en del vand fra oven og årets første skybrud (over 15 mm på 30 minutter) blev registreret flere steder i Jylland. Det blev ledsaget af torden. 

Nedbør i Danmark i maj 2015. Grafik Mikael Scharling.

På landsplan skinnede solen 184 timer i maj 2015. Det er 25 timer eller 12% under normalen på 209 timer.  Ikke siden maj 1996, der fik 137 soltimer har det været så solfattigt i en maj. Sammenlignes med den seneste 10 års dekade-værdi (2001-2010) på 235 timer har solen dog skinnet 51 timer eller 22% under gennemsnittet. Der har siden 2001 været mange solrige maj måneder.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for januar i Danmark set således ud:

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

261

212

186

220

213

229

217

347

274

189

239

252

224

216

184

Den solrigeste maj siden de landsdækkende målinger startede i 1920, er fra 2008 med 347 soltimer. Bundrekorden lydende på 103 soltimer er fra maj 1983. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Region Bornholm fik det største antal solskinstimer med 270 timer, mens region Midt- og Vestjylland fik det færreste antal med 161 timer.

Soltimer i Danmark 2015 i maj 2015. Grafik Mikael Scharling.

Landstal maj 2015, samt normalen for 1961-90 og dekade-normalen 2001-2010

Parameter Maj 2015  Normal 1961-90 Dekade-normal 2001-10
Middeltemperatur 9,7°C 10,8°C 11,4°C
Nedbør 86 mm 48 mm 53 mm
Soltimer 184 timer 209 timer 235 timer

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

For yderligere information kontakt Kundeservice.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. juni 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder