twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - juli 2018

Rekordsolrig siden 1920. Fjerdetørreste og fjerdevarmeste siden 1874. Højeste maksimumstemperatur siden juli 2010.  Fjerdehøjeste antal sommerdøgn siden 1938. Mange lokale tropedøgn. Midlet af de daglige maksimumstemperaturer og de daglige minimumstemperaturer hhv. højeste og ottendehøjeste (sammen med juli 1955 og juli 1991) siden 1953. Omfattende lokale, regionale og landsdækkende varmebølger og hedebølger, specielt sidst på måneden. Den 29. våd med skybrud en del steder.

Produktionstidspunkt: 2018-08-01 

Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer 

Juli 2018 fik en døgnmiddeltemperatur på 19,2°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 3,6°C over normalen beregnet på 30 års-perioden 1961-90, der er 15,6°C. Det er 1,8°C varmere end tiårs-gennemsnittet på 17,4°C beregnet på perioden 2006-15. Sidste års juli var meget koldere. Juli 2017 endte på 15,5°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Juli 2018 blev den fjerdevarmeste siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874. Rekorden for varmeste juli er fra juli 2006, der i gennemsnit blev 19,8°C. Den koldeste juli er fra 1979 med i gennemsnit 13,6°C.

Top-10 for juli måneder for middeltemperatur er angivet nedenfor.

1) 19,8°C (2006)
2) 19,5°C (1994,2014)
4) 19,2°C (2018)
5) 18,8°C (1941)
6) 18,7°C (1914,2010)
8) 18,6°C (1901)
9) 18,2°C (1925,1955)

Siden 2006 har middeltemperaturen for juli (°C) i Danmark set således ud:

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

19,8

15,7

17,6

17,2

18,7

16,4

15,9

17,3

19,5

15,5

16,4

15,5

19,2


En del juli’er siden 2006 i Danmark har faktisk været ret varme. Specielt juli’erne 2006, 2010, 2014 og 2018 har været meget varme.

Den højeste temperatur i juli 2018 blev målt til 33,1°C i København den 25. juli og i Borris nær Skjern den 27. Det var den højeste julitemperatur siden juli 2010 (34,1°C), men kun den toogtyvendehøjeste maksimumstemperatur siden 1874. I juli 2017 var det noget anderledes! Kun 26,4°C kunne temperaturen snige sig op på og det var den ottendelaveste siden 1874.

Antal sommerdøgn (når temperaturen et eller andet sted i landet overstiger 25°C) i juli 2018 blev på landsplan 14,7. Normalen for 1961-90 er 2,6 sommerdøgn for landet som helhed. Tiendedele af sommerdøgn registreres, når kun dele af Danmarks areal har sommerdøgn.

De 14,7 sommerdøgn i juli 2018 er det fjerdehøjeste antal sommerdøgn i en juli siden de landsdækkende målinger startede i 1938. Rekorden er 15,5 sommerdøgn fra juli 2014. Dernæst ligger juli 2006 og juli 1994 på de næste pladser med 14,9 sommerdøgn.  

Sommerdøgnene juli 2018 står i kontrast til juli 2017, hvor det ikke blev til sommerdøgn på landsplan, der blev beregnet til 0, da de tre enlige sommerdøgn på stationsniveau ikke påvirkede landstallet væsentligt.

Der var omfattende både lokale, regionale og landsdækkende varmebølger og hedebølger i løbet af juli, specielt sidst på måneden. Landsdækkende hedebølge var kun sidst på måneden. Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C, er der varmebølge. Når mere end 50% af en regions areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en regional varmebølge. Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definition gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28°C.

Der blev registreret et ret stort antal lokale tropedøgn i juli 2018, hvor temperaturen på intet tidspunkt nåede ned på eller under 20°C. Det første blev registreret den 17. på Anholt, hvor temperaturen ikke nåede ned under 20,2°C. Den 22. blev der registreret et tropedøgn ved Nakskov på Lolland, den 25. fire ved kysterne hhv. i Sønderjylland på Als, på Lolland og på Sjælland og fra den 26. og måneden ud blev der registreret tropedøgn en del steder hver dag på nær den 29. Det blev regnet sammen til 86 lokale tropedøgn.

Det blev på landsplan til 0,5 tropedøgn for juli 2018 (normalen 1961-90 er større end 0,0, men mindre end 0,1). Tiendedele af tropedøgn registreres, når kun dele af Danmarks areal har tropedøgn. Til sammenligning blev der i juli 2017 ikke registeret et eneste tropedøgn og i juli 2014 blev det til ti lokale tropedøgn, der dog ikke påvirkede landstallet væk fra 0.

Den laveste temperatur i juli 2018 på 3,4°C blev målt ved Horsens i Østjylland den 4. juli. Den laveste temperatur målt i en juli er i øvrigt -0,9°C fra juli 1903, altså frost i en juli!

At juli 2018 var en varm måned, vidner også midlet af de daglige maksimums- og minimumstemperaturer om. Hvad angår midlet af de daglige maksimumstemperaturer var det for juli 2018 det højeste (sammen med 1994 og 2006), siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår midlet af de daglige minimumstemperaturer var det ottendehøjest (sammen med juli 1955 og juli 1991) siden 1953.

Top-11 for juli måneder for midlet af de daglige maksimumstemperaturer er angivet nedenfor.

1) 24,8°C (1994,2006,2018)
4) 24,3°C (2014)
5) 23,3°C (1955,2010)
7) 23,0°C (1959)
8) 22,6°C (1976)
9) 22,5°C (1992)
10) 22,3°C (2008,2013)

Top-10 for juli måneder for midlet af de daglige minimumstemperaturer er angivet nedenfor.

1) 14,6°C (2006)
2) 14,4°C (2003,2014)
4) 14,3°C (2010)
5) 13,8°C (1994)
6) 13,7°C (2005)
7) 13,6°C (2002)
8) 13,4°C (1955,1991,2018)

Regionen København og Nordsjælland var varmest med 20,2°C i gennemsnit, mens regionen Midt- og Vestjylland var koldest med 18,3°C i gennemsnit.

 

 

I gennemsnit ud over landet faldt der 17 millimeter regn i juli 2018. Det er 49 millimeter eller 74% under normalen på 66 millimeter for 1961-90. En sammenligning med tiårs-gennemsnittet 2006-2015 på 52 millimeter viser 69 millimeter eller 75% under.

Med 17 millimeter regn gennemsnitligt blev juli 2018 den fjerdetørreste siden de landsdækkende nedbørsmålinger startede i 1874. Rekordtørre var juli’erne 1904,1983 og 1994 med 15 millimeter.

Bund-11 for juli måneder for nedbør er angivet nedenfor:

1) 15 mm (1904,1983,1994)
4) 17 mm (2018)
5) 19 mm (2013)
6) 23 mm (1892)
7) 24 mm (1976)
8) 28 mm (1995)
9) 30 mm (1885,1921,1955)

Rekorden for den vådeste juli er i øvrigt fra 1931 med 140 millimeter regn for måneden som helhed.

Døgn med regn på landsplan (6,6 døgn) var pænt under normalen (13 døgn, 1961-90). Tiendedele af døgn med nedbør registreres, når kun dele af Danmarks areal har nedbør.

Siden 2006 har nedbørstallene (mm) for juli i Danmark set således ud:

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

33

126

54

86

69

113

91

19

54

86

85

78

17


Juli 2013 og juli 2018 har været meget tørre. Juli 2007 og juli 2011 har været meget våde.

Der var i juli 2018 forskelle i regnen, der faldt ud over landet. Mest nedbør oplevede regionen Bornholm med 31 millimeter i gennemsnit. Regionen Nordjylland fik mindst med 11 millimeter i gennemsnit.

To skybrud blev registreret den 17. Års Syd fik 25,7 millimeter/30 minutter; i alt 33,8 millimeter. Tystofte fik 15,9 millimeter/30 minutter; i alt 15,9 millimeter. Gatten fik ved den lejlighed 23,9 millimeter, tæt på skybrud.  Der var samtidig tordenaktivitet. En del skybrud blev registreret den 28. i forbindelse med en koldfrontspassage med tordenaktivitet. Højdespringeren var Ribe Renseanlæg der fik 37,5 millimeter/30 minutter; i alt 54,3 millimeter. Der skal falde over 15 millimeter på 30 minutter i et skybrud og mere end 24 millimeter på 6 timer ved kraftig regn. Det var regnen den 28., der henviste juli 2018 til den fjerdetørreste plads siden 1874.

 

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i juli 2018 i 339 timer, hvilket er hele 143 timer eller 73% over normalen for 1961-90 (196 soltimer). En sammenligning med tiårs-gennemsnittet for 2006-2015 på 242 timer viser et overskud på 97 timer eller 40% over gennemsnittet. Sidste to års juli’er var meget solfattigere. Den endte på hhv. 175 timer (2016) og 196 timer (2017).

Med 339 soltimer er juli 2018 den solrigeste juli måned siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. Den tidligere rekord for solrigeste juli var tilbage i juli 2006, der i gennemsnit fik 321 soltimer.

Top-10 for juli måneder for soltimer er angivet nedenfor.

1) 339 timer (2018)
2) 321 timer (2006)
3) 297 timer (2013)
4) 291 timer (1955)
5) 285 timer (1994)
6) 280 timer (2008)
7) 277 timer (2014)
8) 268 timer (1925)
9) 267 timer (1946)
9) 262 timer (1935)

Bundrekorden for solskinstimer på 137 soltimer er fra juli 1922.

Siden 2006 har solskinstallene (timer) for juli i Danmark set således ud:

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

321

173

280

220

247

171

224

297

277

211

175

196

339


En del juli’er siden 2006 i Danmark har været solrige. Specielt juli’erne 2006, 2008, 2013, 2014 og 2018 har været meget solrige.

Mest sol fik regionen Fyn med 347 timer i gennemsnit. Regionen Bornholm fik mindst, nemlig 309 soltimer i gennemsnit.

 

 

Nedenstående tabel giver et lille billede for hele juli 2018 fra tre udvalgte kyststationer, der viser at juli var mindre blæsende end gennemsnitligt set som en helhed. Vinden blæste hovedsageligt fra et sted mellem sydvestlige og vestsydvestlige retninger. Middelvindhastigheden for landet som helhed blev for juli 2018 beregnet til 3,9 m/s (1961-90 normal 5,3 m/s).

Station*

Middel vindhast.

m/s

Middelvindretning

Grader (hvorfra vinden blæser)

Højeste middelvindhastighed

m/s

Højeste vindstød m/s

Antal døgn med hård vind >= 10,8 m/s

Skagen Fyr

5,4 (6,5)

233 (240/22%)

15,4 (19,1)

20,3

6

Hvide Sande

4,9 (6,6)

242 (300/22%)

13,2 (19,6)

18,0

4

Gedser

4,9 (6,0)

239 (270/21%)

16,0 (15,5)

19,6

5

*Kyststationer. Referencer i parentes er fra perioden 1989-1998, se DMI Teknisk Rapport 99-13. Mht. vindretningen angiver parentesen den hyppigste vindretning og procentdelen fra den retning.

 

Landstal juli 2018, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015.

Parameter juli 2018 Normal 1961-90 Gennemsnit 2006-2015
Middeltemperatur 19,2°C 15,6°C 17,4°C
Nedbør 17 mm 66 mm 73 mm
Soltimer 339 timer 196 timer 242 timer

Klimatal for de danske kommuner - juli 2018

Kommune Middeltemperatur (°C) Nedbørsum (mm) Solskinsum (timer)
Albertslund 20,7 10,8 335,4
Allerød 20,0 13,1 328,0
Assens 19,6 13,7 343,1
Ballerup 20,5 7,6 332,4
Billund 18,5 20,7 329,4
Bornholm 19,9 31,1 309,1
Brøndby 21,0 7,0 343,3
Brønderslev 19,0 5,1 346,5
Dragør 21,0 9,6 347,2
Egedal 20,2 17,0 332,1
Esbjerg 18,5 41,3 334,4
Fanø 18,3 26,6 339,0
Favrskov 19,2 11,2 344,9
Faxe 20,1 12,4 337,8
Fredensborg 19,9 9,6 330,0
Fredericia 19,2 13,4 342,7
Frederiksberg 21,4 10,1 346,2
Frederikshavn 19,2 1,6 350,7
Frederikssund 20,1 13,7 342,5
Furesø 20,2 6,2 329,1
Faaborg-Midtfyn 19,7 14,4 347,1
Gentofte 20,8 9,2 345,1
Gladsaxe 20,7 4,6 335,3
Glostrup 20,9 6,9 336,7
Greve 20,4 19,7 341,2
Gribskov 19,6 10,1 336,7
Guldborgsund 20,0 10,8 326,2
Haderslev 19,0 24,5 332,7
Halsnæs 19,8 11,4 346,8
Hedensted 19,1 14,5 343,1
Helsingør 19,6 18,5 336,5
Herlev 20,6 5,0 333,1
Herning 18,3 23,3 327,2
Hillerød 20,0 10,6 329,5
Hjørring 19,1 3,0 348,8
Holbæk 20,1 11,9 350,3
Holstebro 18,3 24,0 334,4
Horsens 19,0 13,0 341,2
Hvidovre 21,2 5,2 345,6
Høje-Taastrup 20,4 15,7 336,2
Hørsholm 20,1 5,8 331,2
Ikast-Brande 18,3 23,2 322,2
Ishøj 20,6 16,3 341,2
Jammerbugt 18,7 11,8 345,0
Kalundborg 20,1 15,0 356,3
Kerteminde 19,9 11,6 356,7
Kolding 19,1 19,3 334,3
Københavns 21,2 9,1 346,1
Køge 20,2 14,0 338,0
Langeland 20,1 6,3 337,1
Lejre 20,2 13,3 343,3
Lemvig 17,9 21,6 336,1
Lolland 20,2 8,3 338,3
Lyngby-Taarbæk 20,6 8,7 337,4
Læsø 19,4 4,4 356,4
Mariagerfjord 19,0 12,6 338,9
Middelfart 19,5 16,3 343,6
Morsø 17,9 15,9 346,7
Norddjurs 19,9 8,2 355,0
Nordfyn 19,7 9,4 353,4
Nyborg 19,9 12,8 349,3
Næstved 20,0 14,4 339,6
Odder 19,4 9,8 359,1
Odense 19,7 15,0 350,5
Odsherred 20,1 7,9 355,3
Randers 19,2 12,1 343,6
Rebild 18,9 14,7 336,4
Ringkøbing-Skjern 18,2 19,8 327,1
Ringsted 20,1 11,7 340,8
Roskilde 20,2 14,9 337,7
Rudersdal 20,3 5,8 332,5
Rødovre 21,1 5,7 339,3
Samsø 19,8 8,2 385,7
Silkeborg 18,6 17,2 331,4
Skanderborg 19,1 12,5 340,9
Skive 18,3 14,8 337,9
Slagelse 20,1 19,9 340,5
Solrød 20,3 17,8 339,6
Sorø 20,1 15,2 344,5
Stevns 20,3 15,3 337,4
Struer 18,1 23,6 338,7
Svendborg 19,8 7,9 343,9
Syddjurs 20,0 8,8 356,9
Sønderborg 19,4 8,2 335,3
Thisted 17,9 15,6 347,7
Tønder 18,7 38,9 332,6
Tårnby 21,1 9,6 347,1
Vallensbæk 20,9 11,1 342,9
Varde 18,3 30,5 329,1
Vejen 18,9 28,7 331,5
Vejle 18,7 22,3 333,2
Vesthimmerland 18,7 29,8 334,3
Viborg 18,7 16,2 334,0
Vordingborg 20,1 13,0 330,9
Ærø 19,7 9,4 339,9
Aabenraa 19,0 25,8 327,9
Aalborg 18,9 8,3 343,9
Aarhus 19,4 11,3 351,6

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima” og data kan derved ændres. 

For yderligere information kontakt Kundeservice.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. august 2018

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder