twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - juli 2013

Juli 2013 fjerde tørreste og næst solrigeste siden 1874 med pæn varme og mange sommerdage.

Juli 2013 fik en døgnmiddeltemperatur på 17,3°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 1,7°C over normalen beregnet på 30 års perioden 1961-90, der er 15,6°C. Det er til gengæld, måske lidt overraskende, 0,1°C koldere end den seneste 10 års dekadeværdi på 17,4°C beregnet på perioden 2001-10.

Siden 2001, har middeltemperaturen for juli (°C) i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

17,4

17,1

18,2

15,2

17,3

19,8

15,7

17,6

17,2

18,7

16,4

15,9

17,3

Juli'er siden 2001 i Danmark har generelt været ret varme. Specielt juli'erne 2003, 2006 og 2010 har været meget varme. Rekorden for varmeste juli er fra juli 2006, der i gennemsnit blev 19,8°C. Den koldeste juli er fra 1979 med i gennemsnit 13,6°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Månedens højeste temperatur blev målt til 31,6°C i København den 28. juli. Den laveste temperatur i juli 2013 på 4,5°C blev målt nær Herning i Midtjylland den 7. juli.

Regionerne København og Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster var varmest med 18,0°C, hver især i gennemsnit, mens region Midt- og Vestjylland var koldest med 16,6°C i gennemsnit.

Temperaturen i Danmark i juli 2013. Grafik Peter Riddersholm Wang.

I en længere periode midt i juli gav det varme vejr både lokale varme- og hedebølger forskellige steder i landet. Varmebølgerne har også både været regionale og landsdækkende. Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C, er der varmebølge. Når mere end 50% af en regions areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en regional varmebølge. Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definition gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28°C. Perioden gav i gennemsnit 6,5 sommerdøgn (normal 1961-90 er 2,6) for landet som helhed,. Temperaturen skal overstige 25°C, før det er et sommerdøgn. Der blev ikke registreret tropenætter i juli 2013, hvor temperaturen på intet tidspunkt når ned på eller under 20°C.  

Nedbør

I gennemsnit ud over landet faldt der kun 19 millimeter regn i juli 2013. Det er 47 millimeter eller 71% under normalen på 66 millimeter for 1961-90. En sammenligning med den seneste 10 års-normal 2001-2010 på 77 millimeter giver også en meget tør juli 2013, hele 58 millimeter eller 75% under. Det var især i månedens sidste dage at regnen faldt, indimellem med kraftig regn og skybrud flere steder samt torden.

Juli 2013 blev den fjerde tørreste siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874, kun undergået af juli’erne 1904, 1983 og 1994, der alle fik 15 millimeter regn. Regnen sidst på måneden henviste den til fjerdepladsen. Top-10 over de tørreste juli’er ser således ud:

1) 15 millimeter (1904, 1983, 1994)
4) 19 millimeter (2013)
5) 23 millimeter (1892)
6) 24 millimeter (1976)
7) 28 millimeter (1995)
8) 30 millimeter (1885, 1921, 1955)

Rekorden for den vådeste juli er i øvrigt fra 1931 med 140 millimeter regn for måneden som helhed.

Siden 2001, har nedbørstallene (mm) for juli i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

48

111

73

76

94

33

126

54

86

69

113

91

19

Juli’er siden 2001 i Danmark har faktisk været pænt våde. Specielt juli’erne 2002, 2007 og 2011 har været meget våde.

Der var i juli 2013 pæne forskelle i regnen, der faldt ud over landet. Mest nedbør oplevede regionen Bornholm med 59 millimeter i gennemsnit, mens der i regionen Midt- og Vestjylland kom mindst med kun 12 millimeter i gennemsnit.

Nedbøren i Danmark i juli 2013. Grafik Peter Riddersholm Wang.

Soltimer

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i juli 2013 i 297 timer, hvilket er 101 timer eller 52% over normalen på 196 timer for 1961-90. En sammenligning med den seneste 10 års-dekadeværdi 2001-2010 på 232 timer giver også et billede af en solrig juli 2013, 65 timer eller 28% over.

Det giver faktisk den næst solrigeste juli siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920, kun overgået af den fantastisk solrige juli 2006 med hele 321 soltimer. Top-10 over de solrigeste juli’er ser således ud:

1) 321 timer (2006)
2) 297 timer (2013)
3) 291 timer (1955)
4) 285 timer (1934, 1994)
6) 280 timer (2008)
7) 268 timer (1925)
8) 267 timer (1946)
9) 262 timer (1935)
10) 260 timer (1982)

Bundrekorden for solskinstimer på 137 soltimer er fra juli 1922.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for januar i Danmark set således ud:

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

256

202

239

190

190

321

173

280

220

247

171

224

297

Mange juli’er siden 2001 i Danmark har været solrige. Specielt juli’erne 2006 og 2008 og nu også 2013 har været meget solrige.

Mest sol fik region Bornholm med 321 timer i gennemsnit. Regionerne Syd- og Sønderjylland og Østtjylland fik mindst, nemlig 285 soltimer hver især i gennemsnit.

Soltimer i Danmark i juli 2013. Grafik Peter Riddersholm Wang.

Landstal juli 2013. Normaler er angivet for perioderne 1961-90 og 2001-2010

Parameter

Juli 2013

Normal 1961-90

Normal 2001-2010

Middeltemperatur

17,3°C

15,6°C

17,4°C

Nedbør

19 mm

66 mm

77 mm

Soltimer

297 timer

196 timer

232 timer

For yderligere information kontakt Data- og Klimainformation.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. august 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder