twitter google+ facebook

Vejret i Danmark - forår 2015

Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste maksimumtemperatur, niende højeste laveste minimumtemperatur (sammen med foråret 1967 og foråret 1983) og tiende mindste antal frostdøgn i et forår siden 1874. Årets første skybrud den 5. maj.

Kalenderforåret 2015 (marts, april og maj) havde en middeltemperatur på 7,1°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,9°C over normalen beregnet på perioden 1961-90 (normal 6,2°C), men 0,2°C under 10 års dekadeværdien for 2001-2010 (7,3°C). Det varmeste forår registreret var i 2007 med en middeltemperatur på 9,0°C. Det koldeste forår er helt tilbage fra 1888 med kun 2,9°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Marts 2015 blev varmere, april 2015 lidt koldere og maj 2015 koldere end 10 års dekadeværdien for 2001-2010.

Siden 2001, har forårets middeltemperatur (°C) for Danmark som helhed set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

6,0

8,1

7,3

7,6

6,6

5,8

9,0

7,9

8,3

6,4

8,1

8,0

5,6

8,7

7,1

Forårets højeste temperatur på 23,1°C blev målt den 5. maj nær Tønder og den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Der var således ingen sommerdøgn i foråret 2015 (når temperaturen et eller andet sted i landet overstiger 25°C). Normal 1961-90 for foråret er 0,2 sommerdøgn for landet som helhed.

23,1°C er den sjette laveste højeste maksimumtemperatur i et forår, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Bund 10 for foråret er angivet nedenfor.

1) 21,0°C (1965)
2) 21,4°C (1983)
3) 22,4°C (1927)
4) 22,6°C (1898)
5) 22,7°C (1874)
6) 23,1°C (2015)
7) 23,2°C (1962)
8) 23,3°C (1973)
9) 23,5°C (1877,1994)

Forårets laveste temperatur på månedens laveste temperatur på -6,5°C blev registreret den 22. marts øst for Grindsted i Midtjylland. Minus 6,5°C er den niende højeste laveste minimumtemperatur i et forår (sammen med foråret 1967 og foråret 1983), siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Top 11 for foråret er angivet nedenfor.

1) -4,7°C (2014)
2) -5,0°C (1973)
3) -5,3°C (1894)
4) -5,4°C (2007)
5) -5,8°C (1983)
6) -5,9°C (2000)
7) -6,3°C (1990,1897)
9) -6,5°C (1967,1983, 2015)

Antal frostdøgn i foråret 2015 blev 10,4 døgn (1961-90 normal 22). Det er det tiende mindste antal frostdøgn registreret i et forår siden 1874 (sammen med foråret 1961). Det mindste er 4,0 frostdøgn fra foråret 2007. Bund 10 for forårets frostdøgn er angivet nedenfor.

1) 4,0 (2007)
2) 5,1 (2014)
3) 6,1 (1920)
4) 8,0 (1934, 2009)
6) 8,8 (1921)
7) 9,3 (1989)
8) 9,6 (1999, 2012)
10) 10,4 (1961, 2015)

I foråret 2015 blev regionen København og Nordsjælland varmest med 7,5°C for regionen som gennemsnit, mens regionerne Østjylland og Bornholm blev koldest med 7,0°C i gennemsnit for regionerne hver især i gennemsnit.

Gennemsnitstemperatur i Danmark i foråret 2015. Grafik Mikael Scharling.

I gennemsnit ud over landet faldt der 179 millimeter nedbør i foråret 2015. Det er 44 millimeter eller 33% over normalen for 1961-90 (135 millimeter) og 46 millimeter eller 35% over 10 års dekade-gennemsnittet 2001-2010 (133 millimeter).

Det blev det niende vådeste forår siden de landsdækkende målinger startede i 1874 og ikke siden rekorden for det vådeste forår fra 1983 med 285 millimeter nedbør, har vi set et så vådt forår i Danmark. Det tørreste forår er fra 1974, hvor der blot faldt 46 millimeter nedbør.

Top 10 for forårets samlede nedbør er angivet nedenfor.

1) 285 mm (1983)
2) 199 mm (1897)
3) 193 mm (1979)
4) 190 mm (1972)
5) 184 mm (1967)
6) 183 mm (1970)
7) 182 mm (1981)
8) 181 mm (1920)
9) 179 mm (2015)
10) 173 mm (2006)

Marts 2015 var vådere, april 2015 var tørrere og maj 2015 var vådere end 10 års dekadeværdien for 2001-2010.

Siden 2001, har forårsnedbøren (mm) for Danmark som helhed set således ud: 

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

136

119

148

123

133

173

124

131

119

122

101

112

102

129

179

Mest nedbør i foråret 2015 faldt der i regionen Syd- og Sønderjylland med 215 millimeter i gennemsnit, mens der i regionen Bornholm faldt mindst med 128 millimeter i gennemsnit over alle målestationer.

Den 3-4. maj 2015 kom der en pæn mængde regn i landet, godt en fjerdedel af maj måneds normalnedbør. Dagen efter, den 5. maj kom der også en del vand fra oven og årets første skybrud (over 15 mm på 30 minutter) blev registreret flere steder i Jylland. Det blev ledsaget af torden.

Nedbør i Danmark i foråret 2015. Grafik Mikael Scharling.

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i foråret 2015 i 551 timer, hvilket er 70 timer eller 15% over normalen for 1961-90, der er på 481 timer. Ikke siden foråret 2010 med 514 soltimer har der været et solfattigere forår. Sammenlignes med den seneste 10 års dekade-værdi på 578 timer (2001-2010) har Solen dog skinnet 27 timer eller 5% under gennemsnittet.

Marts 2015 havde et underskud af solskinstimer, april 2015 overskud og maj 2015 underskud i forhold til dekadeværdien 2001-2010. April 2015 blev den sjette solrigeste siden 1920 og maj 2015 den solfattigste siden 1996.

Det solrigeste forår er fra 2008 med 663 timer. Det solfattigste forår er fra 1983 med blot 269 timer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.

Siden 2001 har solskinstallene (timer) for foråret i Danmark set således ud:

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

514

516

612

546

610

491

661

663

652

514

636

575

625

565

551

Mest sol i foråret 2015 fik regionen Bornholm med 641 soltimer i gennemsnit. I regionen Syd- og Sønderjylland kom der færrest med 516 soltimer i gennemsnit.

Den 20. marts 2015 var der en spektakulær begivenhed i Danmark, da der var partiel solformørkelse. Den blev desværre spoleret af skydække de fleste steder.

Påsken 2015 (2.-6. april) var kølig, tør og solrig med maks. temperaturer omkring 11°C, samt nattefrost alle dage. 

Soltimer i Danmark i foråret 2015. Grafik Mikael Scharling.

Landstal marts 2015 samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2001-2010

ParameterMarts 2015Normal 1961-90Gennemsnit 2001-10 
Middeltemperatur4,7°C2,1°C3,0°C
Nedbørsum66 mm46 mm43 mm
Soltimesum127 timer110 timer146 timer

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

Landstal april 2015 samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2001-2010

ParameterApril 2015Normal 1961-90Gennemsnit 2001-10 
Middeltemperatur7,0°C5,7°C7,5°C
Nedbørsum27 mm41 mm37 mm
Soltimesum198 timer162 timer198 timer

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

Landstal maj 2015, samt normalen for 1961-90 og dekade-normalen 2001-2010

Parameter Maj 2015  Normal 1961-90 Dekade-normal 2001-10
Middeltemperatur 9,7°C 10,8°C 11,4°C
Nedbør 86 mm 48 mm 53 mm
Soltimer 184 timer 209 timer 235 timer

Alle værdier i denne oversigt er kvalitetssikrede. Ved årets afslutning gennemgås data yderligere i forbindelse med udgivelse af årspublikationen ”Danmarks klima”, og data kan derved ændres.

Landstal foråret 2015, samt normalen for 1961-90 og dekade-normalen 2001-2010

Parameter Forår 2015  Normal 1961-90 Normal 2001-2010
Middeltemperatur 7,1°C 6,2°C 7,3°C
Nedbør 179 mm 135 mm 133 mm
Soltimer 551 timer 481 timer 578 timer

For yderligere information kontakt Kundeservice.

Af seniorklimatolog John Cappelen

© DMI, 1. juni 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder